BørnForældreOpvækstSamfundSelvværdVærdier og overbevisninger

Selvværd fra A-Å

Selvværd. Hvad er selvværd.

I dette indlæg får du en grundig gennemgang af selvværd som begreb.

Du kan læse indlægget fra enden til anden, eller hoppe rundt i det, alt efter hvad du har brug for at vide lige nu.

Jeg fortæller dig bl.a.:

→ Hvad selvværd er og ikke er

→ Om der er forskel på selvtillid og selvværd

→ Hvordan børn udvikler selvværd

→ Hvad målet for dit selvværdsarbejde ikke skal være!

→ Hvordan et sundt selvværd ser ud - og hvordan du kan komme det nærmere.

Hvad er selvværd?

Selvværd handler overordnet set om dit syn på dit eget værd. Det handler om den, du er. Synes du, at du er en ok person? At du er noget værd som menneske?

Når du har et sundt selvværd, synes du, at du er ok, som du er.

Hvad består selvværd af?

Selvværd, selvfølelse, selvtillid, selvbillede, selvforståelse, selvindsigt, selvaccept, selvrespekt. Alle er de ord, der beskriver aspekter af din relation til dig selv.

Dit selvbillede

I dit selvbillede ligger dine egne beskrivelser af, hvem du er som person. Nogle af disse beskrivelser kan være neutrale: Fx ”jeg er dansk”, ”jeg er mor til tre børn”, ”jeg er psykolog”. Andre kan være mere eller mindre ladede beskrivelser af dine evner og kvaliteter som menneske: Fx ”jeg er omsorgsfuld”, ”jeg er ofte morgensur”, ”jeg bliver genert, når jeg møder nye mennesker”.

Din selvtillid

Selvtillid handler om at have tillid til dine evner og færdigheder. Om at stole på, at du kan gøre dét, du sætter dig for at gøre. Måske er din selvtillid høj i forhold til nogle af dine arbejdsopgaver eller i forhold til en sport, du har spillet længe.

Dit selvværd

Når det handler om selvværd, selvaccept og selvrespekt, kommer din vurdering af dig selv for alvor til udtryk.

Her placerer vi mennesker os på et kontinuum mellem lavt og sundt selvværd.

Når du udviser tegn på lavt selvværd, er din vurdering af dig selv overvejende i den negative ende. Du har typisk hårde, negative konklusioner om, hvem du er som person. Og du kan have svært ved både at acceptere dig selv, som du er, og respektere dig selv som menneske og person.

Omvendt vurderer du dig selv realistisk, når dit selvværd er sundt. Her er du tættere på en accept af, hvem du er som person, og du respekterer oftest dig selv på lige fod med andre.

lavt selvværd behandling

Er det vigtigt at skelne mellem selvtillid og selvværd?

Både ja og nej. Dét kan du læse mere om her.

Hvad er selvværd ikke?

Selvværd er ikke en fast kerne, der bor inden i dig. Det er ikke en ting, som du enten har eller ikke har. Det er ikke noget, der enten er intakt eller gået i stykker. Det er ikke noget, dine forældre har givet dig eller noget, du er født med.

Selvværd er tillært.

Selvværd er derfor heller ikke statisk.

Det udvikler sig og ændrer sig gennem hele dit liv i din omgang med verden og andre mennesker. Det bølger op og ned gennem dage, uger og år. Dit selvværd er derfor en lille smule anderledes i dag, end det var i går.

Selvværd er heller ikke noget, du udelukkende selv har skabt. Du er ikke eneansvarlig for at skabe det. Andre mennesker og det samfund, du lever i, har stor betydning for, hvordan du har det med dig selv.

Selvværd er noget, du gør

Når selvværd ikke en fast, statisk kerne, der bor inden i dig - hvad er det så?

Selvværd er en praksis. En hverdagspraksis. Selvværd er noget, du gør - hele tiden. Dit selvværd kommer nemlig til udtryk i alt, hvad du foretager dig i livet. 

Du kan observere dit selvværd i praksis indadtil og udadtil.

Indadtil kan du observere dit selvværd i dine tankemønstre og i dit følelsesliv. Udadtil kan du observere dine mønstre for at indgå i relationer og fællesskaber - ligesom du kan observere forskellige handlemønstre, og hvordan du generelt går til livet på.

At selvværd er noget, du gør hele tiden, åbner mange muligheder for at forandre det. Dit selvværd er ikke en ting, der enten er gået i stykker eller er intakt. Der er derimod mange steder, du kan sætte ind for at skrue på det og få det bedre med dig selv.

Selvværd. Hvad er selvværd.

Hvordan udvikler man selvværd?

Selvværd – eller det modsatte – er tillært. Det er (som allerede skrevet) ikke noget, du er født med. Dit selvværd forandrer sig gennem hele livet.

De erfaringer, du gør dig i dine tidlige barndomsår, har stor betydning for din udvikling af selvværd. Her grundlægges dine indre arbejdsmodeller, som er den platform, du går ud i verden fra.

I de tidlige barndomsår får du erfaring med, om verden er et sikkert og trygt sted at være – eller det modsatte. Du lærer også, om andre mennesker overordnet er nogle, man kan have tillid til – eller bør frygte. Og du lærer en masse om, hvem du er som person, og hvad der skal til for at være et menneske, der er noget værd.

Andre menneskers påvirkning

Gennem dit liv opsamler du hele tiden beskeder om, hvem du er som person, fra de mennesker, du omgiver dig med. Nogle menneskers beskeder har større betydning end andre. De beskeder, du får fra dine allernærmeste, har størst betydning for dit selvværd. De beskeder går ind og bliver til dine konklusioner om, hvem du er som person. Dette sker i de tidlige barndomsår.

Også andre menneskers holdninger til dig har betydning. Tanter, onkler, bedsteforældre, søskende, pædagoger, lærere, håndboldtrænere, spejderlederen. Senere får venners mening stor betydning – og endnu senere: Den partner, du vælger at dele dit liv med.

Påvirkning fra samfundet

Men det er ikke kun de beskeder, du får fra andre mennesker, der har betydning for de konklusioner, du drager om dig selv som person. Alle disse beskeder er nemlig indlejret i tid og sted. Det betyder, at der både i det nærmiljø, du vokser op i, og i det større samfund, du lever i, eksisterer særlige idéer om, hvad det vil sige at være et menneske, der er noget værd. Det er idéer (vi kan også kalde dem normer), som du helst skal leve op til for at blive set på (af dig selv og andre) som et menneske, der er noget værd.

Der er stor forskel på de idéer om menneskers værd, der findes på en gård i et lille landsbysamfund i Vestjylland, og i en ghetto i en storby, og i Nordsjællandske villaer.

Der er også særlige idéer om menneskeligt værd, som har betydning på særlige tidspunkter i historien. I øjeblikket er du især noget værd, hvis du har travlt, hvis du udvikler dig hele tiden, hvis du præsterer, er omstillingsparat, fleksibel, på og perfekt.

Sådan var det ikke for 100 år siden – og sådan er det forhåbentligt ikke om 100 år!

Men alle disse idéer har betydning for de tanker, du har om dig selv og derfor for det selvværd, du kan skabe.

Du kan læse mere om samfundets betydning for dit selvværd her og her.

Og du kan læse mere om andre menneskers betydning for dit selvværd her, her og her.

Vigtigheden af at blive set, accepteret og respekteret

Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om, hvad der skal til i dine barndomsår, for at du får lagt et solidt selvværdsfundament tidligt i livet. (Det må blive til mange, mindre blogindlæg på et senere tidspunkt!)

Hvis jeg skærer helt ind til benet, er der dog én overskrift, der helt firkantet kan beskrive det, der skal til for at udvikle selvværd, nemlig: At blive set, accepteret og respekteret.

At blive set

Som mennesker fødes vi aldeles ufærdige og hjælpeløse. Vi er derfor dybt afhængige af, at de mennesker, der tager sig af os i vores tidlige år, virkeligt ser os.

Et spædbarn har brug for at blive set og hørt, når det giver lyd og grimasser for at få stillet basale behov. Det har brug for, at nogen ulejliger sig med at netop stille disse behov – for mad og drikke, nærhed og tryghed.

Et barn har også brug for, at voksne ser på det – på hvad barnet har gang i i sin begyndende interaktion med verden. Og et barn har brug for, at voksne ser sammen med det ud på verden – for at barnet kan opdage både verden og sig selv i den.

Når børn bliver set, lægges et fundament for en stærk selvfølelse.

At blive accepteret

For at udvikle et sundt selvværd, har børn (og voksne) brug for at blive mødt med en accept af, hvem de er som person. Som børn har vi brug for at blive mødt med kærlighed, omsorg og forståelse - uanset om vi er glade, kede af det eller vrede.

Hvis du derimod har haft mange erfaringer med, at dine nærmeste har kritiseret dig som person, har sammenlignet dig og vurderet dig mindre værd end andre, eller kontinuerligt har forsøgt at lave dig om – så er det sværere at udvikle et sundt selvværd.

At blive respekteret

For at udvikle og fastholde et sundt selvværd, har du (nu og som barn) brug for at blive respekteret. Du har brug for, at dine grænser respekteres, og at din tilstedeværelse i din familie og i verden generelt respekteres på lige fod med andres tilstedeværelse.

Hvis man ofte har oplevet, at ens grænser blev overtrådt, eller at man ikke var en lige så betydningsfuld brik i familielivet som andre, er det sværere at udvikle en sund og god fornemmelse for eget værd.


For at opsummere:

Har du for det meste haft erfaringer tidligt i livet med at blive set, accepteret og respekteret, udgør disse erfaringer et stærkt fundament for selvværd.

Jeg skriver ”for det meste”, fordi ingen kommer udenom at have erfaringer med det modsatte, nemlig ikke at blive set, accepteret, eller respekteret. Det er også ok. Så længe størstedelen af dine erfaringer ligger i den anden bunke.

Det er også vigtigt at pointere, at der ikke er et én til én forhold mellem din barndom og dit selvværd. Nogle mennesker udvikler et sundt selvværd på trods af en svær opvækst. Nogle mennesker udvikler lavt selvværd, selvom de ikke har haft en barndom med voldsomme svigt.

Du kan læse mere om udvikling af lavt selvværd her og generelle kilder til selvværdsproblemer her.

Selvværd. Hvad er selvværd.

Er det godt at have et højt selvværd?

Det korte svar er: Nej.

De mennesker, jeg hjælper med selvværd, kløjs ofte i, hvad målet for deres selvværdsarbejde skal være.

De fleste ønsker sig MEGET selvværd – eller et HØJT et af slagsen.

Men jeg plejer at sige, at når jeg møder mennesker med et højt selvværd, bliver jeg for alvor bekymret!

For udtrykket ”højt selvværd” lugter af storhedsvanvid, selvforherligelse, Tarzan der slår sig på brystet, selvsmagenhed og en idé om altid at kunne få ting til at falde ud til egen fordel.

Hvis du vil arbejde for at få det bedre med dig selv, må du love mig, at dette ikke er målet!

Du skal i stedet gå efter at få et sundt selvværd.

Hvad er et sundt selvværd?

Et sundt selvværd består af et afbalanceret selvbillede. Det betyder, at du kan se på dig selv og synes, at du er noget værd, præcis som du er – også med alle dine fejl og mangler.

Du kommer ikke udenom at have fejl og mangler. Sådan er det at være menneske. Når du har et sundt selvværd, er dette ikke et livsomvæltende problem for dig. Du lever du med dine fejl og mangler. Uden at gå i bro, når du fejler, og uden at tænke, at du ikke er god nok, fordi du har nogle mangler.

Et sundt selvværd betyder derfor at kunne vende tilbage til et rart, trygt sted at være – når du fejler, når livet giver knubs, eller når livet ikke arter sig, som du vil have det.

Selvværd og psykisk trivsel

Der er en sammenhæng mellem selvværd og psykisk trivsel. Når dit selvværd er sundt, er du i bedre trivsel. Lavt selvværd er derimod noget, der går på tværs af diagnoser, og bl.a. noget vi ser ved de tre største sundhedsudfordringer i vores tid, nemlig stress, angst og depression.

lavt selvværd behandling

Hvordan får jeg et sundere selvværd?

Det er altid muligt at ændre på dit selvværd – uanset hvilket fundament, du er startet ud med. For nogle mennesker kræver det lang tid og megen øvelse at få et sundt selvværd. For andre skal der færre ting til.

Hvis du lige nu er et sted, hvor du bare er træt af at have det dårligt med dig selv, så vil du sikkert gerne vide, hvad du skal gøre for at få det bedre.

Når du vil have det bedre med dig selv har du brug for to ting: Du har for det første brug for indsigt og forståelse. Forståelse for, hvorfor dit selvværd er blevet, som det er blevet. Og indsigt i de mønstre, der giver dig selvværdsproblemer lige nu. Du har også brug for at øve dig i nye handlemønstre og træne nye selvværdsfærdigheder.

Jeg har samlet alt det, du har brug for at vide og træne i et online forløb på 10 uger, som jeg afholder to gange om året. Det kan du læse meget mere om her, hvor du også kan skrive dig på venteliste til næste hold.

Du kan også gå ind på YouTube og se min videoserie om, hvordan du skaber forandring i dit liv og dit selvværd.

Og du kan læse denne inspirerende historie om forandring af selvværd fra en af deltagerne på Selvværd – hver dag.


Det var dét!

Som altid vil jeg rigtigt gerne høre fra dig! Hvad fik du ud af at læse dette blogindlæg? Hvad tager du med dig? Giv lyd i kommentarfeltet nedenfor, og jeg bliver så glad!

 

Kærligst,

Rikke Papsøe signatur

4 thoughts on “Selvværd fra A-Å

  1. Dejligt endeligt at få en samlet beskrivelse, som jeg kan bruge til noget. Tak

  2. Nogle interessante pointer!
    Det rammer for mig meget rigtigt, at andre mennesker og samfundet har stor betydning for ens selvværd.
    Jeg blev også ramt – på den gode måde – af at læse, at man ikke skal gå efter et højt selvværd. Det er godt beskrevet, at man hellere skal sigte efter et sundt selvværd. Man kan nemlig godt gå rundt i den ene ende af skalaen og ønske sig at ligge i den anden ende…
    Jeg er med på, at selvværd er tillært, men tror du, at man fødes med en tendens til at få højt eller lavt selvværd? Eller fødes vi alle helt lige, og så er det fuldstændig afhængigt af de omgivelser, man vokser op i?

    1. Dejligt, at du syntes, at mine pointer var interessante! 🙂

      Arv og miljø er en enorm svær diskussion! Den har puslet i psykologien, siden dens fødsel. Jeg tænker, at vi er meget mere formbare, end vi normalt går og tror – og end videnskaben ved til dato.

      KH

      Rikke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *