Tro ikke dette om dit selvværd!

Hvor kommer selvværd fra? Der findes mange skadelige myter om selvværd.

For noget tid siden havde jeg en samtale med en ung kvinde, som fik mig til at tænke over alle de myter om selvværd, der florerer i vores samfund. Myter, som er skadelige for os alle sammen.

”Du har altid haft lavt selvværd.”

Sådan havde et familiemedlem sagt til den unge kvinde, da hun havde talt om at komme i terapi hos mig.

”Du har altid haft lavt selvværd.”

Sætningen gjorde ondt i maven på mig.

På grund af den smerte, jeg kunne se, den havde forvoldt den unge kvinde over for mig.

På grund af erindringen af samtaler, jeg har haft med massevis af andre mennesker, der har fået lignende beskeder.

Og på grund af uretfærdigheden.

For det, der blev sagt til den unge kvinde, var ikke sandt.

Til gengæld har det omsiggribende, negative konsekvenser at tro på myten om, at man kan være født med lavt selvværd.

Hvor kommer selvværd fra? Der findes mange skadelige myter om selvværd.

”Der er noget fundamentalt galt med mig”

Hvis du også har fået beskeden om, at du ”altid har haft lavt selvværd”, har du formentligt oplevet, at en anden tanke ligger lige for. Nemlig tanken:

”Der er noget fundamentalt galt med mig.”

Når du tror, at det er muligt at være født med lavt selvværd (og når andre mennesker fortæller dig det!) peger pilen i dén grad indad.

”Jamen, så ER det jo mig, der er noget galt med!”

(Kan du høre, hvordan dit lave selvværd klapper i hænderne over sådan en konklusion?)

Med myten om det medfødte dårlige selvværd følger en række andre usmarte myter om selvværd og mennesker generelt:

 

  • At selvværd er statisk. Én gang lavt, altid lavt.

 

  • At selvværd er indeni dig. Hvis du har lavt selvværd, er det dig (og kun dig!), der er har skabt det – og kun dig, der er noget galt med.

 

  • At mennesker kan ”gå i stykker” eller være ”ødelagte” – permanent.

 

Alle disse myter er begrænsende og stigmatiserende, og de kommer til at fungere som brænde på et lavt selvværds bål. De fastlåser dig og smitter dig med håbløshed. For hvis det er dig, den er gal med, hvordan skal du så nogensinde få det bedre? Måske skal du i virkeligheden bare lade være med at prøve?

Har du mere end én gang tænkt, at du altid har haft lavt selvværd? 

Så er det ultravigtigt, at du ved følgende:

lavt selvværd behandling

Du er ikke født med lavt selvværd

Ingen er født med lavt selvværd.

Hverken dig eller mig eller den unge kvinde i terapi.

Ingen!

Selvværd (eller det modsatte) er tillært.

Tænk på en baby. Fx en baby, der lige er begyndt at kommunikere med verden. Tænk på de smil og lyde, man får fra sådan en lille, lækker størrelse. Tænk også på en baby, der er begyndt at rejse sig op og tage sine første skridt. Tænk på de hvin af fryd, der følger med at indtage verden for første gang.

Den baby er ikke født med tanker om ikke at være god nok. Den baby er ikke født med bekymringen for at fejle. Den baby er ikke født med oplevelsen af at være for lidt, for meget, til grin, eller ikke noget værd.

Den baby er ikke født med lavt selvværd.

Lavt selvværd opstår i babyens, barnets, den unges og den voksnes omgang med verden.

Dit selvværd er derfor hverken noget, du er født med – eller noget, du er eneansvarlig for at have skabt. Det er tillært.

Så: Hvordan har du lært at have lavt selvværd?

Er du nysgerrig på, hvordan dit lave selvværd har udviklet sig?

Vil du vide, hvorfor netop du kæmper med selvværdet?

Så tag med på mit online forløb Selvværd – hver dag!

På forløbet finder du ud af, hvorfor og hvordan du har udviklet lavt selvværd. Du får også et overblik over alle de ting i dit liv, der holder dit selvværd nede. Ikke mindst får du stakkevis af værktøjer til at ændre dit selvværd, så også du kan blive en bedre ven for dig selv!

Læs mere om forløbet her.

Kærligst

 

Rikke Papsøe signatur

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *