Hej! 

Jeg hedder Rikke Papsøe, og jeg arbejder som psykolog. Hvis du er landet her på min side, er det højst sandsynligt, fordi du bokser med selvværdet. Velkommen i klubben! Der er mange af os, for hvem vores nærmeste relation er et svært bekendtskab.

Måske har du kæmpet med selvværdet længe – måske føles det som altid – eller måske har en hændelse for nyligt i dit liv sendt selvværdet ned ad bakke. Uanset hvad vil du her på siden blive inspireret til at rette op på relationen til dig selv. Her finder du viden om og strategier til, hvordan du kan blive en bedre ven for dig selv. At være dig behøves nemlig ikke føles som en lang kamp. Jeg vil gerne hjælpe dig til at se, at du er ok, som du er, og at der er plads til dig i verden, lige præcis som du er.

Selvværd i det 21. århundrede...

Hvorfor er det så svært at holde fast i en god relation til sig selv lige nu i den tid og den verden, vi lever i?

Hvorfor bokser så mange med selvværdet?

Hvorfor er depression, angst og stress for opadgående?

Hvorfor er det mentale helbred på vej til at blive den største sundhedsøkonomiske byrde i verden?

Her er mine bud på hvorfor:

Præstation

Idéer om, hvad et ”rigtigt” eller ”godt” mennesker er, er guidet af tidens temaer omkring vækst, udvikling, produktion og præstation. For at leve op til dette, drøner alt for mange af os af sted i hamsterhjulet. Vi halser hovedkulds mod den næste ting, vi skal opnå – uden at smage ordentligt på dét projekt, vi har gang i. Der er for meget pres på, og for mange mulige arenaer at performe på, end hvad er menneskeligt muligt. Selvværdet lider, når vi ikke lever op til dét, vi forestiller os at skulle leve op til.

Perfektion

Dagligt fodres vi med forskruede idéer om, hvad vi skal kunne som mennesker. Vi kan i dag ikke åbne vores smartphone uden at blive mindet om alle de arenaer, hvor vi ikke har styr på tingene, og hvor vi kunne optimere os. Vi hylder dem, der klarer det hele, og har succes på alle fronter – idealet; det perfekte. Men lever én lang kamp mod et uopnåeligt mål.

Vi er hele tiden på. I dagens højhastighedssamfund er der ingen pauser til dem, der ikke bevidst vælger dem. Pauser virker nærmest som et selvoptaget gode i en verden, hvor udmattet er blevet det, ’man’ er, og vækst er eneste vej frem. Vores krop og sind kan ikke klare det.

Isolation

Aldrig har det været nemmere at forblive connected til andre mennesker, og aldrig har det været nemmere at føle sig isoleret og alene. Paradoksalt nok har internettet og den store mulighed for hele tiden at være i kontakt med andre bevirket, at vi er mindre i kontakt med andre på den måde, vi egentligt har behov for. Vi er kommet længere væk fra hinanden, og mange af os mangler meningsfulde fællesskaber at deltage i og relationer at føle os trygge i.

Samlet skaber disse sider af det samfund, vi lever i, en usund cocktail for os mennesker. 

Basale psykologiske behov bliver ikke opfyldt, og grænser for vores formåen bliver overskredet.

Vil du være med til at ændre på dette? Så er du landet det rigtige sted! Der findes nemlig andre måder at være på i verden – og dem finder du inspiration til lige her på min blog og i mit online forløb. Jeg ønsker at inspirere dig til et liv med mere stoppen-op, større ro og mere tilstedeværelse i verden og i dit liv, som du lever det lige nu og her. Jeg minder dig om ”the big picture” – hvad det er, vi mennesker har brug for, for at kunne trives mentalt. Jeg guider dig til en bedre relation til dig selv – og til et liv med mindre performance, mindre præstation, mindre perfektion. Mere bare dig.

Indsigten afhænger af udsigten

Vi mennesker er sociale dyr, og det allermest betydningsfulde for vores trivsel er relationerne til andre. Har vi god kontakt til andre, kan vi klare rigtigt meget. Mangler den, lider vi.

I vores individualiserede samfund glemmer vi ofte, hvor stor betydning relationer og kontekster har for vores indre liv. I vores stræben efter at få et bedre liv glemmer vi, at udsigten ikke kun afhænger af indsigten – men at også indsigten afhænger af udsigten. 

Jeg tror på…

At du – lige som alle andre mennesker – kan komme et sted hen, hvor du finder mere ro i dig selv.

At der er plads til dig – og brug for dig i verden – præcis som du er.

At der ikke findes quick-fixes. Indsigt og aha-oplevelser kan have stor betydning for dit syn på dig selv og verden, men at ændre noget fundamentalt opnår vi gennem daglig hverdagspraksis.

At intet er totalt. Selvom det ofte føles tungt og altomsiggribende at have lavt selvværd, er der altid tidspunkter, begivenheder, tanker, følelser i dit liv, der ikke passer med begrebet ’lavt selvværd’. Der kan altid fortælles andre historier om dig og dit liv. Det giver håb, ikke?

Jeg vil gerne høre fra dig!

lavt selvværd behandling Ønsker du at starte i terapi hos mig, skriv da på dette sikre link, som beskytter dine persondata.

Min praksis ligger på Hendriksholms Boulevard 59 i Rødovre.


lavt selvværd behandling Ønsker du at booke mig til et foredrag?

lavt selvværd behandling Er du journalist?

lavt selvværd behandling Vil du gerne have supervision af mig?

→ Så kan du skrive til mig på: 

kontakt@psykologrikkepapsoe.dk,

eller ringe til mig på 51919285.


lavt selvværd behandling Er du skoleelev, kan du frit benytte dig af al den information, der ligger på min blog.

Jeg besvarer ikke opkald eller mails fra skoleelever, da jeg bliver kontaktet af flere elever hver dag (næsten) året rundt.