Hej! Skal jeg komme ud til jer? 

Inspirerende. Engagerende. Motiverende.

Konkret og praksisnært.

Energisk og hjertevarmt.

Svært stof formidlet, så det er let at forstå for alle.

Og vigtigst af alt: Så det er lige til at bruge bagefter.

Det er, hvad I får med et skræddersyet foredrag med mig.

Foredrag og workshops

Hej!

Skal jeg komme ud til jer? 

 

Inspirerende. Engagerende. Motiverende.

Konkret og praksisnært.

Energisk og hjertevarmt.

Svært stof formidlet, så det er let at forstå.

Og vigtigst af alt:

Så det er lige til at bruge bagefter.

Det er, hvad I får med et skræddersyet foredrag med mig.

Psykologi omsat til dagligt levet liv

Psykologien og jeg har et årelangt kærlighedsforhold. Læren om den menneskelige psyke kan gøre så meget godt for os mennesker. Ikke mindst kan psykologien hjælpe os med at komme tættere på at leve det gode liv - hvilket er det, jeg brænder for at hjælpe dig med.

Men bare fordi jeg er forelsket i viden om mennesker, behøver det ikke betyde, at du også skal kunne lide den viden - bare for videns skyld. Derfor får du altid hos mig den rette fordeling mellem teori og praksis.

Jeg formidler psykologi, du kan bruge til noget. 

I dit daglige levede liv. Med dig selv og med andre. Derhjemme og på arbejdet.

___

Kærlighed smitter dog som regel.

Derfor hører jeg også fra deltagere på mine foredrag og workshops, at min undervisning begejstrer, engagerer, inspirerer, åbner øjne og motiverer.

At min energi smitter. At mine historier og eksempler vækker genklang . At øvelserne, der guider deltagernes egne processer og refleksioner, giver pote lige dér, hvor de skal.

Skarp og erfaren formidler

Booker I mig, får I også en erfaren underviser, der efterhånden har årtier på banen. Siden min første "efteruddannelse" i undervisningsverden som 16-årig (!), har jeg stået på scenen i et utal af kontekster. På kommunale og regionale arbejdspladser, hos faglige organisationer, i private virksomheder og i frivillige foreninger, på gymnasier og folkeskoler - og på universitetet som ekstern lektor.

Jeg er vant til at favne kompleksiteten, man finder i de fleste organisationer. Derfor tilrettelægger jeg min undervisning, så den er relevant for både ledere og medarbejdere, ansatte i forskellige stillinger, i forskellige afdelinger, med forskellige arbejdstidsskemaer, funktioner og uddannelsesniveauer - i én og samme workshop, når der er behov for det.

Jeg skræddersyr kurser, foredrag, workshops og procesdage til jer ud fra jeres behov. De kan vare alt fra få timer, til enkelte dage, eller flere dage. Det afhænger af, hvad I har brug for.

Eksempler på foredrag og workshops

Pauser og restitution på arbejdspladsen. Hvordan, hvornår, hvor meget, for hvem - og hvorfor er det så vigtigt?

 

Stress koster samfundet 14 milliarder kroner om året.

En langtidssygemelding koster en arbejdsplads op mod 1 million kroner.

Stress er i stigning i næsten alle aldersgrupper, og har været det i en årrække.

Alligevel er pauser og restitution en vanskelig størrelse på de fleste arbejdspladser.

Der er for travlt. Konsekvent for meget at lave. Og mange oplever også dårlig samvittighed over for kollegaerne, hvis en pause prioriteres.

De fleste arbejdspladser mangler også viden om pauser og restitution. Hvad er en god pause egentligt? Og hvordan restituerer man rigtigt?

Kender I som arbejdsplads svarende på de spørgsmål - og får I lagt en helt konkret plan for, hvordan pauser skal prioriteres hos jer - så er I langt i forhold til både stressforebyggelse og større mental trivsel på lige netop jeres arbejdsplads.

Et foredrag/en workshop/et kursus kan blandt andet indholde svarene på:

 Hvad er en rigtig pause?

 Og mindst lige så vigtigt: Hvad er ikke en pause, selvom du måske tror, det er.

 Hvorfor har du brug for pauser? Introduktion til menneskets nervesystem.

 Hvornår skal man holde pause?

 Hvilke medarbejdere har brug for hvilke pauser?

 Hvilke personlighedstyper har brug for hvilke pauser?

 Hvad er tegnene på, at du skal holde en pause?

 Hvordan ved du, at du restituerer? Lær at kende tegnene på ægte restitution.

 Forskellen på mikro-, mini-, mellem- og lange pauser, og hvornår de er relevante

 Den gyldne døgnrytme: Hvornår og hvordan du skal være aktiv - og hvornår og hvordan du skal holde pauser.

 Hvordan skaber man den gode pause-kultur på arbejdspladsen?

Sandheden om selvværd

Den person, du er allermest sammen med, er dig selv. Dét forhold er svært for mange mennesker - både børn, unge og ældre.

Ligeledes er der tegn i sol, måne og forskning på, at det ikke er blevet nemmere at anskaffe sig et sundt selvværd i den tid, vi lever i.

Hvordan kan det være?

Og hvorfor er det, at livet er lettere, når selvværdet er sundt?

Det, og meget mere, kan jeg fortælle dig og jer på et foredrag.

 

Et foredrag/en workshop/et kursus kan blandt andet indholde svarene på:

 Sandheden om selvværd: Hvad er selvværd egentligt - og hvad er det ikke?

 Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid? (... og selvbillede, selvopfattelse, selvforståelse, med meget mere.)

 Hvordan ved du, om du (og andre) har selvværd?

 Hvorfor er selvværd en svær størrelse for mange i den tid, vi lever i?

 Hvordan udvikler man et sundt selvværd?

 Hvordan udvikler man et lavt selvværd?

 Kan selvværd ændres? Hvordan?

 117 hverdagsmåder at ændre dit selvværd til det bedre

 117 måder, du kan hjælpe andre med at højne deres selvværd

 Hvordan støtter vi som fællesskab op om hinandens selvværd? I klassen, i teamet, på arbejdspladsen, mm.

TIDLIGERE KUNDER

Spørg på et foredrag eller kursus

Navn
E-mail-adresse
Telefonnummer
Virksomhed
Antal deltagere
Evt. ønsket dato: