Psykolog i København med speciale i selvværd, angst og stress

Som autoriseret psykolog i København og Rødovre hjælper jeg dig, der kæmper med lavt selvværd, stress, angst, depression eller udfordringer i dine relationer. Jeg tilbyder individuel terapi i min praksis på Fjeldhammervej 15 i Rødovre, tæt for København, og online terapi, uanset hvor du befinder dig.

Jeg hjælper også dig, der står midt i en livskrise. eller oplever, at hverdagen er blevet svær at navigere i.

Har I udfordringer i jeres parforhold, tilbyder jeg også parterapi, hvor vi sammen arbejder med de mønstre, der skaber afstand, konflikter eller mistrivsel mellem jer.

Du kan booke en samtale direkte i min kalender eller læse mere om mine tilbud inden for parterapi, online terapi og kurser.

Psykolog København. Psykolog Rikke Papsøe. Privatpraktiserende psykolog i København.

Privatpraktiserende Psykolog i København

Sådan arbejder jeg

I individuel terapi hos mig, tager vi udgangspunkt i dét, du står i lige nu. Gennem mine spørgsmål og refleksioner får du et overblik over dine udfordringer, og du får redskaber til at håndtere dem.

Jeg hjælper dig til en bredere forståelse af dig selv og dine problemer, så du kan komme videre i livet med fornyet håb for fremtiden og en større tro på dig selv.

Vi løsner op for fastlåstheden

Når vi mennesker opsøger en psykolog, er det som oftest, fordi vores egen problemløsning er ”gået på grund”. Du har uden tvivl forsøgt at komme videre det bedste, du kunne – men oplever nu at være låst fast og ikke kunne komme videre af egen kraft. Denne fastlåsthed begynder vi allerede at løsne op for i første samtale.

Gennem mine spørgsmål og refleksioner får du det hele lidt på afstand. Du begynder at se dit liv gennem andre briller, og sammen bliver vi klogere på det problem, du står overfor.

Vi undersøger, hvordan problemet er startet, hvad holder det i gang – og hvad der skal til, for at du kommer videre.

Psykolog København. Psykolog Rikke Papsøe. Privatpraktiserende psykolog i København.

Et liv, du er mere tilfreds med

Når vi taler om dine fremtidsdrømme, vil vi undersøge dine værdier, og hvordan disse er styrende for dit liv.

Det kan være, at du opdager, at en værdi, der tidligere har været betydningsfuld i dit liv, nu spænder ben for at komme videre i den retning, du ønsker. Måske lever du efter nogle værdier, der er meget “oppe i tiden”, men som egentligt ikke helt passer med dig? Eller måske vil du opdage, at værdier, du ubemærket har taget med dig fra dine forældre, trænger til et eftersyn.

Gennem samtalerne vil du blive mere klar på, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan du kan nærme dig et liv, du hellere vil leve.

Hvad sker der i et forløb?

I starten af et terapeutisk forløb er det som oftest givtigt at komme med 1-2 ugers mellemrum. Når du begynder at få det bedre efter de første samtaler, lægger vi længere tid mellem samtalerne.

Jeg følger din bedring tæt ved hjælp af nogle korte spørgeskemaer, som du udfylder, hver gang du kommer. På den måde sikrer vi os, at du får mest muligt ud af samtalerne med mig. Skemaerne hjælper mig til at justere min metode og tilgang i samtalerne, så du får, hvad du har brug for, når du kommer hos mig.

Nogle ønsker at få en opgave mellem samtalerne – eller et redskab med hjem. Vi tilpasser redskaber til netop din situation, så de virker. Måske får du til opgave at skulle øve dig på nye handlemåder i bestemte situationer. Sammen finder vi ud af, hvordan vi to bedst samarbejder – under og mellem sessionerne – for at du får det bedre.

Priser og andet praktisk

Er du nysgerrig på, hvad en psykolog koster? Herunder finder du mine priser for individuel terapi i København.

Du kan tale med mig både i min psykologpraksis i Rødovre, tæt på København, eller gennem online terapi hjemme fra din egen stue. Når du kommer i min praksis, varer første samtale halvanden time, så vi kommer rigtigt godt i gang.

Du kan se priser for alle typer samtaler her:

psykolog rikke papsøe logo Individuel terapi, 1. samtale på 90 minutter: 2.400 kr.

psykolog rikke papsøe logo Individuel terapi, opfølgende samtale på 60 minutter: 1.600 kr.

psykolog rikke papsøe logo Parterapi, 90 minutter: 2.400 kr.

Du betaler efter hver samtale med betalingskort, Applepay eller MobilePay.

Tilskud  –  sygeforsikring og sundhedsforsikring

Er du medlem af sygeforsikringen Danmark, kan du få 300 kr. tilbage per samtale.

Har du en sundhedsforsikring, pensionsordning eller anden forsikring, der tilbyder psykologhjælp, kan du ofte få betalt store dele af udgifterne fra samtalerne hos mig. Tjek, om du har frit psykologvalg. Hvis du har, kan du komme hos mig – for jeg er autoriseret psykolog (cand. psych. aut.).

Jeg har ikke overenskomst med den offentlige sygesikringen, og derfor kan du ikke bruge din henvisning fra egen læge hos mig.

Regler for afbud

Du kan melde afbud til en samtale helt op til 24 timer før samtalen. Melder du afbud for sent – eller udebliver du fra samtalen – opkræver jeg fuldt honorar.

Min praksis ligger i…

Kontorfællesskabet Væxthuset på Fjeldhammervej 15 i Rødovre, tæt på København, Valby og Vanløse.

Du kan kontakte mig:

På telefonnummer 51919285 eller ved at maile mig via dette link.

Alle samtaler kan bookes lige her