SamfundSelvværdVærdier og overbevisninger

Hvordan samfundet giver dig dårligt selvværd

praesentationsarena

Selvværd er ikke bare en størrelse, der bor inden i dig, som ser ud på samme måde uanset tid og sted. Dit selvværd påvirkes af det samfund, du lever i. Når jeg taler med folk om dårligt selvværd, er sammenhængen mellem selvværd og samfund typisk glemt. Det er helt forståeligt: Dårligt selvværd giver tunnelsyn. Men forglemmelsen får det dårlige selvværd til at spinne ud af kontrol og ned ad bakke.

Derfor skriver jeg i dag og i næste uge om, hvordan samfundet giver dig dårligt selvværd – og hvad du kan gøre ved det.

Er jeg rigtig eller forkert?

Selvværd handler om at opleve sig som noget værd. Er jeg noget værd som menneske? Er jeg ok? Er jeg god nok? - men god nok i forhold til hvad?

I Danmark - lige som alle andre steder i verden - hersker der lige nu specifikke idéer om, hvad det vil sige at være et "rigtigt" menneske. Et ”godt” menneske. ”Normal”. Disse idéer påvirker os. De tanker, der er mulige for dig at tænke om dig selv og dit eget værd, bliver påvirket af, hvordan vi i Danmark i dag opfatter mennesker og menneskers værd generelt. Når man bokser med dårligt selvværd, oplever man sig typisk som forkert.

Lige i øjeblikket eksisterer der i vores samfund nogle idéer om, hvad rigtige mennesker kan og skal, som gør det svært at holde fast i et sundt selvværd:

Dit selvværd bliver påvirket af det samfund, du lever i. I øjeblikket er der et stort pres på os mennesker i retning af konstant præstation, udvikling og effektivitet. Det slider på vores selvværd, og for mange giver det dårligt selvværd.

Vækst, præstation, effektivitet

Det går stærkt i Danmark i disse år! Politikerne kalder vores samfund for vækstsamfund eller konkurrencesamfund. De taler om, at vi skal producere mere for at overleve som nation i verden. At vi skal arbejde mere og i længere tid for at opretholde de goder, vi har.

Du skal være effektiv

Idéerne om det ”rigtige” menneske i dag går hånd i hånd med vækst og konkurrence. Firkantet sagt er det i dag blevet normen at kunne det hele på en gang – og alt skal helst være lavet i forgårs.

Du skal:

  • Arbejde hårdt. Helst i et fuldtidsarbejde - uanset hvad der ellers foregår i dit liv (at du får børn, at du skal passe et ældre familiemedlem, at du gennemlever en krise, osv.).

Oven i fuldtidsarbejdet skal du kunne:

  • Tage dig af din familie (parforhold, børn, forældre)
  • Dyrke og vedligeholde venskaber
  • Dyrke fritidsinteresser
  • Have styr på din krop (træning og spise sundt)
  • Overveje dit næste karriere-træk
  • … (indsæt selv!)

Du skal præstere

På alle ovenstående arenaer skal du præstere – job- og familiemæssigt, i fritiden, med kroppen. Du skal sætte dig nogle mål, jagte dem – og ikke mindst vise resultatet frem (bl.a. på de sociale medier). Du skal være dit bedste selv – og så lige klare det lidt bedre næste gang.

Du må ikke stå stille

Pauser og at tage den med ro er no-go. Det er, som om de fleste af os har internaliseret den fremdriftsreform, som politikerne indførte på uddannelsesområdet for nogle år siden. Vækst og udvikling er et must; stagnation og stilstand en umulighed. Du skal være i konstant bevægelse – fremad mod et bedre, klogere, stærkere dig.

At føle sig forkert

Hvis vækstsamfundets hektiske liv ikke passer til dig, kan du let komme til at føle dig forkert. Som om du ikke er god nok som menneske. Som om der er noget galt med dig.

At opleve sig selv som forkert er utroligt opslidende. Faktisk går dårligt selvværd på tværs af de største mentale udfordringer, vi ser i verden i dag, nemlig angst, stress og depression.

Dit selvværd bliver påvirket af det samfund, du lever i. I øjeblikket er der et stort pres på os mennesker i retning af konstant præstation, udvikling og effektivitet. Det slider på vores selvværd, og for mange giver det dårligt selvværd.

At angst, stress og depression er for opadgående i samfundet i dag, vidner om, at mange af os ikke kan holde til det præstationsræs og effektivitetspres, der pålægges os i dag. Du er altså ikke alene om at opleve presset for stort.

Vi taler bare ikke om det, og derfor ser det ud til, at alle andre kan klare mosten.

Dårligt selvværd isolerer os

Men hvorfor taler vi så ikke noget mere om det? Det gør vi ikke, fordi vi rammes af skam, når vi føler os forkerte.

Skam er en nederdrægtig følelse, idet den får os til at gå i skjul. Vi holder kortene på det område, vi skammer os over, endnu tættere til kroppen. ”Jeg har det fint”, svarer vi – mens vi er lige ved at kollapse.

Når vi går i skjul med vores oplevelse af at være forkert, får forkertheden frit lejde til at hive os rundt i manegen. Den trives nemlig bedst i vores indre mørke - uden for søgelyset.

lavt selvværd behandling

Løsningen er at tale om det

Kommer der derimod spotlight på forkerthedsfølelsen, ved at du åbner op for at snakke om den - ja, så reagerer forkertheden typisk som en vampyr i sollys: Den visner og dør. Den kan ikke overleve ude i det fri.

For når vi taler om det, der er svært, begynder det svære at fylde mindre. Det holder op med at være stort og uoverskueligt. Vi får lejlighed til at erfare, at der findes andre mennesker, der har det præcis som os. Og vi får adgang til andres medfølelse med vores situation.

Alt dette er gift for forkertheden, og den kan ikke blive ved med at hænge fast i os.

Det er faktisk din forpligtigelse!

Det er også vigtigt at tale højt om det svære af en anden grund. Vi er nemlig allesammen med til at skabe det samfund, vi lever i. 

Jo mere du ræser efter den næste præstation og poster dit resultat på Facebook, jo mere puster du liv i idéen om det overeffektive mennesker som ”det rigtige menneske”.

Taler du derimod højt om, at livet bag præstationsvognen ikke spiller for dig, skaber du andre ringe i vandet - og det gør os allesammen godt.

Kærligst

Rikke signatur

P.S.: Du kan læse mere om, hvad jeg tænker om selvværd og samfund lige her. Eller i denne artikel i FEMINA, hvor jeg taler om, hvordan presset på at være perfekte påvirker vores selvværd. Siden artiklen blev udgivet, er danskernes mentale helbred blevet undersøgt igen - og det er desværre gået yderligere ned ad bakke. Se mere om denne undersøgelse i Politikens dækning af undersøgelsen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *