Ikke-kategoriseret

Hvordan du kan hoppe over forhindringerne og trykke på PAUSE

Pause, hvilepause, restitutionspause. Din krop og dit sind har brug for den.

Kender du til at spænde buen for hårdt? Er det at holde pause langt væk? Og er det lige nu, du mærker det for alvor?

Du er ikke alene. Efter sommerferien er det højsæson for stresssygemeldinger.

Og hvorfor lige dér? Hvorfor ikke før ferien eller midt mellem ferier?

Måske fordi din ferie ikke har været lang nok. Måske fordi du ikke er kommet ordentligt ned i gear.

Eller måske fordi du - lige som mange andre - er gået sommerferien i møde med tanken om:

"Jeg skal bare lige nå til sommerferien, og så bliver alt godt".

Og når du så starter op efter sommerferien, finder du ud af, at alt ikke bare blev godt. Alt i hverdagen er som før, og derfor forsvinder den bid ro, du fik skabt i sommerferien, hurtigt som dug for solen.

Det er der en grund til.

De pauser, vi får gennem lange ferier, kan nemlig ikke kompensere for en god pausevane i hverdagen.

Derfor har jeg sat fokus på netop PAUSER i denne og næste uge. Både her på bloggen, på Facebook - og i radioen. Måske har du allerede hørt Supertanker på P1 i mandags, hvor jeg sammen med en filosof og studieværten talte om pauser? Hvis ikke, kan du høre det lige her.

Hvorfor er det svært at indføre gode pausevaner i hverdagen?

Hvis det også er svært for dig at indføre gode pausevaner i hverdagen, er der ikke noget at sige til det. Vi lever i et samfund i øjeblikket, som ikke just prioriterer pauser eller retter fokus på nødvendigheden ved gode pausevaner.

Der bliver talt produktion, effektivitet, fremdrift og konkurrence - altsammen ord, der ikke rimer på pause, restitution og hvile. Den måde, vi taler om at være menneske på i dag, får det nærmest til at virke som et selvoptaget gode at tage en pause.

Der er noget galt i den måde, vi har struktureret vores samfund på - og det vidner både stresssygemeldingerne efter sommerferien og andre sundhedsstatistikker om.

Derudover møder jeg i min praksis især tre forestillinger om pauser, som kommer til at stå i vejen for at få indført eller holdt fast i gode pausevaner.

Måske falder du også i en af de tre tankefælder?

Læs om dem, og hvordan du kan hoppe ud af dem, nedenfor.

Pause, hvilepause, restitutionspause. Din krop og dit sind har brug for den.

Tre forestillinger, som står i vejen for en god pausevane

1. Pauser er lig med total ro

Ofte møder jeg en idé om, at hvis man skal holde en ”rigtig” pause, så skal det være en pause med total ro. Altså at man fx skal sidde stille og stirre ud i luften og ikke må foretage sig noget. Pause er lig med at lave ingenting.

Måske er det udbredelsen af mindfulness og meditation, som er skyld i denne antagelse. Fordi mindfulness i dag er tilstede alle vegne, får vi et billede af, at den gode eller rigtige pause er den meditative pause, hvor vi sidder på gulvet i skrædderstilling med lukkede øjne.

Og der er da også helt vild meget godt at sige om mindfulness og meditation.

Men pauser – det at holde en pause – kan se ud på mange forskellige måder.

Pauser kan være både med total ro og med aktivitet. Pauser og restitution handler nemlig ikke kun om ikke-aktivitet, altså den totale ro – men om skift i aktivitetsniveau og -indhold. Det er grunden til, at man på engelsk har ordsproget: ”A change is as good as a rest”.

Den pause, DU har brug for, afhænger af din kontekst

Hvilke pauser netop du har brug for hvornår, afhænger af din kontekst: Hvordan du har det. Hvilke erfaringer du har med stress. Om du mærker symptomer på stress netop nu. Hvilken type arbejde, du har. Hvad du godt kan lide at foretage dig. Med meget mere.

Alt dette går jeg meget mere i dybden med i mit online forløb ”Selvværd – hver dag”.

Hele forløbet startes op med et modul, der handler om krop og sind.

At få styr på nogle helt basale ting i dit liv er nemlig nødvendigt for at kunne arbejde med dit selvværd.

I første modul bliver du som deltager - blandt mange andre ting -  guidet til at indføre relevante pauser i netop dit liv, dér hvor du har brug for det. Læs mere og tilmeld dig ventelisten til forløbet her.

2. Jeg kan ikke finde ud af at holde pauser

I forlængelse af ovenstående idé om den ”rigtige” måde at holde pause på, møder jeg tit mennesker, der tænker, at de ikke kan finde ud af at holde pauser. De mærker rigtigt fint behovet for pauser i deres liv. Men de starter hårdt ud med, hvad der svarer til at hoppe ud fra ti-meter-vippen – nemlig at sætte sig ned og kigge ud i luften og forsøge at indfange den totale ro.

Dette føles ofte meget nyt, ikke nødvendigvis rart eller slet ikke nemt. Og så stopper de hurtigt med pauserne igen, og tænker, at de først kan begynde på at indføre pauser i deres liv, efter de har taget et otte-ugers-mindfulnesskursus.

Øv, tænker jeg. Igen en idé, der får afsporet et godt initiativ.

Du behøver ikke et otte-ugers-kursus for at kunne begynde en god vane med pauser i dit liv.

Du kan tage dét, der ligger lige for: At gå en tur. At proppe noget virkeligt god musik i ørene. At lytte til en afspændingsøvelse. At lukke øjnene og trække vejret helt ned i maven i ti minutter og se, hvad der sker.

Prøv dig frem.

Hvad der virker restituerende, er forskelligt fra person til person.

Pause, hvilepause, restitutionspause. Din krop og dit sind har brug for den.

3. Pauser skal være behagelige

En tredje idé eller myte om pause, som kommer til at stå i vejen for at indføre gode pausevaner, er idéen om, at pauser altid skal være behagelige. Pauser skal være som et spa-ophold, som i ”Iiiih, hvor har jeg det godt nu, hvor jeg har holdt en pause!”.

Sådan er det nogle gange, men ikke altid. Humlen ved pauser er nemlig også, at man ikke altid ved, hvor de fører hen.

Selvom der er et overordnet formål ved hvilepausen – nemlig at hvile – er der også et usikkerhedsmoment ved den. I hvilepausen træder du nemlig ud af gøren og ind i væren. Du sætter din indre produktionsmedarbejder på stand-by, og stopper for en stund med at holde øje med outcome og resultater.

Når du gør dét – når du tillader dig selv at være tilstede med det, der nu engang er – ved du ikke, hvad der følger med. Pauser kan føre ubehag med sig.

Pauser kan bl.a. give ubehag, hvis du lige nu er stresset. Det er enormt svært for krop og sind at bremse op og holde pause, hvis hele systemet i længere tid har kørt på overdrive.

Pauser kan også give ubehag, hvis det er lang tid siden, at du har tilladt dig selv at mærke efter, hvordan du egentligt har det.

Mange af os kører med næsen i sporet på automatpilot i lang tid af gangen. Når vi gør det, får vi ikke tjekket ind med os selv, om vi er på rette spor – og så kommer vi nemt på afveje. I de tilfælde kan det være rigtigt ubehageligt at stoppe op og opdage, at man er faret vild i sit liv. Er det dér, du er lige nu, kan du hente inspiration til at tackle det lige her.

Jeg skriver meget mere om denne form for "mærken-efter", når jeg i næste uge blogger om en anden form for pause, nemlig tænkepausen – eller den eksistentielle pause.

lavt selvværd behandling

Prøv dig frem!

Kunne du genkende dig selv i ovenstående tankefælder? Eller falder du ned i andre forestillinger eller vaner, som kommer til at stå i vejen for at få indført gode pauser i dit liv?

Ligegyldigt hvad håber jeg, at du vil hoppe over tankefælderne, næste gang du gerne vil gøre et forsøg med at indføre gode pausevaner i dit liv.

Husk på, at den gyldne pause for dig måske er anderledes, end den er for din mand eller veninde. Husk på, at du dagen igennem har brug for forskellige typer af pauser.

Prøv dig frem med forskellige former for pauser. Mærk efter i kroppen, hvordan de forskellige pauser føles. Og tillad dig selv at bokse med det! Ingen gode vaner kommer uden opstartsvanskeligheder.

I øvrigt skal du i min optik kun kaste dig ud i ”Projekt Pause”, hvis du pt. oplever, at du er most, presset, udmattet, stresset eller på nippet til stress. Har du det fint, er der stor sandsynlighed for, at du allerede får restitueret præcis, som du har brug for, i løbet af en dag.

Vil du læse mere, hvorfor pauser overhovedet er nødvendige, kan du hoppe herhen, hvor jeg beskriver de to dele af nervesystemet, som især er relevante i forbindelse med pauser. Her giver jeg også tre tips til at få ro på og komme ned i hvilen, som ikke er mindfulness.

Er du nysgerrig på, hvad forskning i pauser siger om hvornår og hvor meget pause kan være en god idé? Så følg med på Facebook, hvor jeg lægger en kort video ud i morgen.

God pause til dig!

Kærligst

Rikke Papsøe signatur

2 thoughts on “Hvordan du kan hoppe over forhindringerne og trykke på PAUSE

  1. Tak for at minde om vigtigheden af pauser 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *