Selvværd på SoMe: Hvordan påvirker de sociale medier os?

Sociale medier påvirkning. Sociale medier kan slide på vores selvværd, når vi engagerer os i konstant sammenligning.

Sociale medier dukker tit op i samtalerne, jeg har med mennesker om lavt selvværd. Især hos kvinderne. De beskriver, hvordan de føler sig skidt tilpas efter tid brugt på Instagram eller Facebook. Som om de ikke er gode nok, som om deres liv ikke er godt nok, som om alle andre har det fede liv - som om de er helt forkerte. De er ikke alene om at have det sådan. I dette indlæg går jeg i kødet på spørgsmålene: Hvordan påvirker de sociale medier os? Og hvad kan vi gøre ved det?

Hvordan påvirker de sociale medier os?

Sociale medier er stadig et forholdsvis nyt fænomen. Derfor er forskere kun i gang med at forstå sociale mediers påvirkning. Lige nu peger forskningen på følgende:

Der er en sammenhæng mellem brug af sociale medier og forekomsten af depression, angst, lavt selvværd, og ensomhedsfølelse.

Jo større brug af sociale medier, jo større forekomst af ovenstående.

To eksempler:

1) Sidste år blev 5000 børn og unge i Storbritannien adspurgt om deres brug af sociale medier. Over halvdelen af alle de adspurgte oplever lavere selvværd efter en tur på de sociale medier. De begynder at stille spørgsmålstegn ved, om deres udseende og liv generelt er godt nok.

I undersøgelsen tilkendegav 63 % af de adspurgte børn og unge også, at de ikke ville have noget imod, hvis sociale medier aldrig var blevet opfundet. Vildt, ikk’? Børn og unge mærker altså den negative effekt af brugen af sociale medier og ville hellere være foruden.

2) I 2016 blev der i USA lavet en undersøgelse af yngre voksnes brug af sociale medier og sammenhængen med depression. 1787 personer i alderen 19-32 år blev spurgt om deres brug af sociale medier: Hvor meget tid bruger de på sociale medier per dag? Hvor ofte er de på i løbet af en uge? Den største forekomst af depression så man blandt dem, der var mest og oftest på de sociale medier.

Bemærk, at denne undersøgelse blev lavet blandt voksne. I medierne skrives der meget om den negative påvirkning fra sociale medier på børn og unge. Men sociale medier påvirker os alle.

Bemærk også, at selvom der findes en sammenhæng mellem forekomsten af to ting (tid brugt på de sociale medier og depression), fortæller det os ikke, om der er en årsagssammenhæng. Det er svagheden ved mange af de studier, der pt. findes om brugen af sociale medier.

Sociale mediers påvirkning: Hvorfor er den negativ?

Men altså: Forskning peger i retning af, at sociale medier kan påvirke dit mentale helbred negativt. Hvordan kan man forstå det?

En måde at forstå det på er ved at kigge på, hvad sociale medier inviterer dig til. De inviterer nemlig bl.a. til, at du sammenligner dig med andre.

Sociale medier påvirkning. Sociale medier kan slide på vores selvværd, når vi engagerer os i konstant sammenligning.

Sammenligning, der er gået amok

På den ene side har vi altid sammenlignet os med hinanden. Vi mennesker kigger på hinanden og vurderer vores egen udvikling og succes (også) ud fra, hvordan andres liv går. På de sociale medier er denne sammenligning dog gået amok af to årsager:

Antallet af potentielle sammenligninger

Antallet af mennesker, du potentielt kan sammenligne dig med, er steget kraftigt med sociale mediers indtog. Før kunne du sammenligne dig med naboen, vennerne, kollegerne. Nu kan du sammenligne dig med en kæmpemæssig mængde af mennesker hele tiden. Gamle skolekammerater, studiekammerater, folk i andre verdensdele, kendte mennesker…

Folk, du slet ikke ville have vidst noget om, før sociale mediers ankomst. Folk, der ville være gledet ud i glemslen. Folk, hvis livsbetingelser er nogle helt andre end dine.

Hvad du sammenligner dig med

Når du sammenligner dig med andre på Facebook, er det et glansbillede, du sammenligner dig med. Ikke ægte, levet liv med opture og nedture, morgenhår, leverpostej, cyklen på arbejde i regnvejr, kæresten, der går fra dig – og hvad der ellers er elementer i et helt almindeligt levet liv.

På Facebook og Instagram viser vi nemlig kun dét, der går godt – succeserne og de store, positive livsomstændigheder:

”Hey, se mig, jeg fik det her fede job!”

”Hey, se mig, jeg er blevet gravid!”

”Hey, se mig her sammen med alle mine dejlige venner!”

”Hey, se mig, jeg blev gift!”

Sammenligning slider på selvværdet

Når vi konstant sammenligner os med andre på de sociale medier, stresser det os. I mine samtaler med folk hører jeg tit:

  • ”Hvorfor er jeg ikke nået lige så langt i mit liv som…?”
  • ”Hvorfor har jeg ikke lige så mange venner tilbage fra folkeskolen/efterskolen/højskolen/gymnasiet/universitetet som…?”
  • ”Hvorfor har jeg ikke et lækkert hjem/en flot krop/en kæreste/et barn/mange penge/mulighed for at tage på lækre rejser…?”
  • ”Hvorfor gjorde jeg ikke…?”
  • ”Hvorfor fik jeg ikke…?”

Alle spørgsmålene besvares med konklusionen: ”Der må være noget galt med mig. Jeg er ikke god nok. Jeg er ikke lige så meget værd som de andre”.

Så begynder vi på hovedløs præstation. Med hovedløs mener jeg slet og ret, at vi ikke har vores hoved (eller hjerte) med i de præstationer, vi begynder at ærgre os over, at vi ikke har foretaget efter et besøg på sociale medier.

Med sociale medier bliver verden nemlig på en måde alt for stor. På SoMe bliver vi konstant mindet om alle de mulige arenaer at performe på i vores liv - som vi måske ikke ville have overvejet at præstere på, hvis vi ikke lige var blevet mindet om det på i vores feeds.

OG når det, vi sammenligner os med, så oven i købet er et glansbillede, går det helt galt for vores selvværd. Når vi i vores feed til overflod ser livets successer og positive øjeblikke, skrider vores normalitetsbegreb.

Selvom vi rationelt ved, at andres liv på de sociale medier er redigerede i retning af det positive, påvirker glansbilledet os. Vi kommer til at tro, at det er normalt, at livet er successer og lagkage. Vi kommer til at tro, at vi kan få det. Og vi slår os selv max i hovedet, når vi ikke får det – hvilket er ofte.

logo Rikke Papsøe

Men er det så bare helt skidt, det dér SoMe?

Okay, okay, kan du blive lidt mere negativ, Rikke? – tænker du måske. Kunne du prøve at lægge nej-hatten fra dig et øjeblik? Findes der ikke også positive effekter af sociale medier? Hvad med connection, fællesskab på tværs af landegrænser, informationsdeling, etc.?

Jo, selvfølgelig er der positive sider ved sociale medier! Det er da fantastisk at kunne holde sig nemt i kontakt med og opdateret på mennesker, der bor langt væk, eller som man ikke er i kontakt med hver dag, og som man gerne vil beholde kontakten til. Det er også super, når der bliver skabt kontakt til helt nye mennesker via de sociale medier – gennem fælles interesser eller lignende.

Kontakt mellem mennesker er jeg all for!

Men hvornår er det så godt? Og hvornår kammer brugen af sociale medier over og bliver skidt for os?

Svaret findes hos tyske universitetsstuderende:

Påvirkningen afhænger af, hvordan du bruger sociale medier

For nogle år siden undersøgte man tyske universitetsstuderendes brug af sociale medier. Undersøgelsen viste – som andre – at næsten en tredjedel følte større utilfredshed med deres eget liv efter et besøg på Facebook.

Det interessante var, at der var en sammenhæng mellem oplevet utilfredshed, og hvordan de brugte de sociale medier.

Utilfredsheden var størst blandt passive brugere. Passive brugere er dem, der ikke foretager sig noget på Facebook. De scroller bare, liker måske lidt og bliver dermed rene tilskuere til andres liv.

Aktive brugere derimod er dem, der liker, kommenterer og får reelle samtaler op at stå på de sociale medier. De bruger altså sociale medier på linje med live sociale aktiviteter – de opsøger og er i kontakt med andre.

I gruppen af aktive brugere var der mindre forekomst af utilfredshed med ens eget liv efter et besøg på Facebook. Interessant, ikke?

Hvad du kan gøre for at stoppe slitagen på dit selvværd

Du kan starte med at kigge på din brug af sociale medier:

  • Er du passiv bruger, og derfor ren tilskuer til andre menneskers liv?
  • Er du aktiv bruger? Skaber du reel kontakt til andre mennesker gennem SoMe?

Falder du i den første gruppe, er der grund til at råbe ”stooooop!” til din tommelfinger.

Stop med passiviteten. Stop bombardementet fra andre menneskers glansbilleder. Bliv mere bevidst om dit SoMe-forbrug og prøv, om du rent faktisk kan hoppe over i gruppen af aktive brugere: Brug de sociale medier til at skabe reel kontakt.

Reel kontakt er nemlig guf for dit selvværd og for hele dig.

Derudover er der to ting, du kan gøre, for at begrænse sociale mediers negative påvirkning på dig:

Har du andre idéer til at begrænse den negative effekt af sociale medier, så skriv endelig i kommentarfeltet! Jeg vil så gerne høre fra dig!

Kærligst,

Rikke Papsøe signatur

P.S.: For noget tid siden blev jeg interviewet til Tidens Tegn på DR2 om, hvordan brugen af sociale medier påvirker unges selvværd. Se klippet her.

P.P.S.: Og så var det i denne uge, at mit online forløb ”Selvværd – hver dag” gik i luften, juhuu! 🙂 I denne første uge af forløbet arbejder deltagerne med at få styr på deres krop – og sind – så det bliver muligt at arbejde med selvværdet. Dette betyder for deltagerne bl.a. at få styr på SoMe-vaner, så de kan få (gen)indført nogle reelle pauser i deres dagligdag. Pauser er nemlig nødvendige for mental trivsel – og derfor også for dit selvværd. Er du nysgerrig, kan du læse mere om Modul 1 her.

P.P.P.S.: For dig, der ikke nåede at komme med på forløbet i denne omgang, har jeg lavet en venteliste: Skriv dig på her, og du får besked som en af de første, når jeg åbner op for næste runde af ”Selvværd – hver dag”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *