Hvem er du, når din indre kritiker er tavs?

At overvinde lavt selvværd

At overvinde lavt selvværd er et kæmpe ønske fra de fleste af de mennesker, jeg arbejder med. Forståeligt nok. Fordi lavt selvværd tynger og begrænser dig.

Første skridt er i retning af et bedre selvværd er, bloggede jeg om i sidste uge. Dér handlede det om, hvordan du skal lære din indre kritiker bedre at kende. For du kan ikke stoppe dét, du ikke kender!

Et næste skridt i retning af at overvinde lavt selvværd får du i dag.

Og det er dæleme også et vigtigt skridt!

Du skal kende HELE dig

Efter du har lært din indre kritiker godt at kende, skal du lære noget andet at kende.

Du skal finde ud af, hvem du er, når din indre kritiker er tavs.

At kende HELE dig er nemlig en del af et sundt selvværd.

Når din indre kritiker er på banen, råber den kun i dit ører om alle dine fejl og mangler og pinligheder, og om, hvor forkert du er.

Men at have selvværd betyder at kunne se på sig selv med alle mulige slags øjne. Ikke kun de negative.

At kunne se både dine positive og negative sider, dine styrker og dine svagheder, når du er rigtig og forkert. Dét er et sundt selvbillede.

Når du kan dét, er du kommet et langt stykke i retning af at overvinde lavt selvværd.

At overvinde lavt selvværd

Hvem er du, når din indre kritiker er tavs?

Dagens øvelse går derfor ud på, at du skal reflektere over, hvem du egentligt er, når din indre kritiker er tavs.

Prøv at tænke tilbage på din sidste uge:

Hvad har du gjort i løbet af den sidste uge, som IKKE passer med prædikatet ”lavt selvværd”?

Hvad har du gjort, som ikke passer med, at du ikke er god nok, at du er forkert, at du er dum/inkompetent/for meget/for lidt? – eller hvad din indre kritiker nu engang prøver at bilde dig ind!

Hvad har du gjort, som i dine øjne er RIGTIGT i den forgange uge? Som er anderledes, end hvad det lave selvværd ellers kan få dig til at gøre?

Her tænker jeg ikke på store, vilde begivenheder som: Og jeg kvittede mig job og åbnede en blomsterbutik, som har været min største drøm for evigt!

Det er totalt fedt, hvis du har gjort netop dét – men i denne øvelse tænker jeg mere på de små ting, som fx:

  • Du fik lukket munden på en telefonsælger hurtigt, selvom du plejer at have virkeligt svært ved det. (Damn, bliver du også kimet ned i øjeblikket??)
  • Du fik sat en grænse for din teenager, selvom du plejer at have virkeligt svært ved det.
  • Du fik taget dig en kaffepause i ro og mag på arbejdet uden dårlig samvittighed.
  • Du fik prioriteret at være sammen med nogen, du holder af, selvom din indre kritiker gerne ville have dig til at blive længere på arbejdet.

Giv dig selv god tid til at tænke tilbage over den sidste uge. Find alle de små skridt frem, du har taget, som ikke passer med "lavt selvværd". Skriv dem ned.

Du skal skrue ned for din indre kritiker for at overvinde lavt selvværd

Det er rigtigt svært at lægge mærke til alle de ting, du gør i din dagligdag, som IKKE passer med lavt selvværd, når din indre kritiker råber højt og længe indeni dit hoved.

Formår du derimod at skrue ned for din indre kritiker, får du plads til at lægge mærke til og VÆRE alt det, du OGSÅ er.

Når du kan se og dyrke dine egne positive færdigheder, er du godt på vej til at overvinde lavt selvværd.

Derfor handler mit online kursus Stop dine negative tanker ikke kun, hvordan du stopper din indre kritiker.

Du får også konkrete øvelser, der hjælper dig med at se HELE dig.

Når du gennem kurset lærer at skrue ned for din indre kritiker, bliver der plads til, at du kan lære dig selv bedre at kende. Gennem kursets øvelser kommer du i kontakt med dét, der er vigtigt for dig i livet (hvilket som regel ikke passer med, hvad din indre kritiker synes er vigtigt!). Jeg viser dig også, hvordan du bedre kan leve et liv i overensstemmelse med, hvad DU synes er vigtigt.

Vil du med på den rejse?

Læs mere om kurset lige her.

Kærligst,

Rikke Papsøe signatur

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *