Hvad pejler du efter? Om at mærke sig selv og turde handle på det

Det kan være svært at mærke sig selv. Læs her om de fire mønstre, der står i vejen for at mærke sig selv. Og vejen tilbage til at mærke sig selv.

Kender du til at have svært ved at mærke dig selv?

Du kan ikke finde ud af, hvad du skal gøre i en given situation?

Du kan ikke mærke, hvad der egentligt vil være godt for dig?

Du bliver i tvivl om, hvad er rigtigt og forkert?

Og i tvivl om, hvad du har lyst til?

Velkommen i klubben!

Du er ikke alene.

At mærke sig selv

Mange mennesker har svært ved at mærke sig selv. For nogle står det på i korte perioder – for andre i lang tid.

Det er helt normalt, at vi i kortere perioder af vores liv mangler kontakt til vores indre kompas.

Kompasset peger nogle gange lidt i den ene retning – lidt i den anden – eller nålen mangler for en tid. Vi er i tvivl; vil gerne flere ting på én gang, eller vi ved ikke, hvad vi vil - for en stund.

Men hvis du begynder at bruge år uden kontakt til dit eget indre kompas, kan forvirring, tristhed, modløshed og meningsløshed sætte ind.

Og tomhed.

Og at være led ved sig selv.

Måske ender du med slet ikke at kunne mærke noget lystfyldt længere...

logo Rikke Papsøe

Ofte er ét af fire mønstre på spil, når man ikke kan mærke sig selv:

Der er ikke plads i kalenderen til at mærke dig selv

Måske er du én af dem, der ikke kan mærke dig selv pga. tidspres.

På forskellige tidspunkter i livet er vi mennesker max pressede, fx når vi sætter børn i verden. I de perioder er det naturligt nok udfordrende at få plads i kalenderen til at mærke sig selv.

Men hvis det at køre i 6. gear uden pauser bliver hverdagskost i længere perioder, bliver gradvist sværere at finde ud af, hvordan du har det, og om du er på rette vej. Der er simpelthen ikke båndbredde til at tjekke ind med dig selv og mærke efter.

Tænkepauser forudsætter nemlig hvilepauser.

At mærke efter forudsætter helt konkret plads i kalenderen.

Frygt lukker ned for dit indre kompas

Måske er du én af dem, der egentligt godt kan mærke dit indre kompas, men du lukker ned for det på grund af frygt.

Dit indre kompas fortæller dig noget om, hvad du har lyst til og brug for - men du prøver at ignorere det.

Fordi det er angstprovokerende at handle på det, du mærker.

Det virker fx for farligt at række ud efter andre mennesker, selvom du mærker, at du har brug for det.

Eller du tør ikke gå efter de projekter, du egentligt gerne vil sætte i gang, fordi du er bange for at fejle.

Du lukker ned for at mærke dig selv.

Det kan være svært at mærke sig selv. Læs her om de fire mønstre, der står i vejen for at mærke sig selv. Og vejen tilbage til at mærke sig selv.

Du pejler efter et forkert kompas

Mange af os kommer til at arrangere vores liv ud fra værdier, vi ikke har taget stilling til.

Vi får automatisk værdier og overbevisninger ind gennem modermælken og vores opvækst. Værdier, der handler om, hvad det gode liv er, og hvornår man som menneske er noget værd, med meget mere.

Har du ikke taget dine værdier ud i strakt arm og besluttet dig for, om de skal have en plads i dit liv, kommer du nemt til at pejle efter noget, der slet ikke er vigtigt for dig.

Du løber stærkt efter alle mulige ting, men mærker ikke, hvordan de lander i dig.

Nærer de din sjæl?

Eller er de bare nice-to-have?

Mere end én gang har jeg siddet overført et menneske, der smertefuldt har erkendt, at de gennem flere år er løbet i den forkerte retning.

Det gør ondt.

Du pejler efter andres kompas

En anden måde at komme væk fra dig selv på er ved at pejle efter andre menneskers kompas.

Når man forsøger at pejle efter andres kompas, skyldes det ofte, at man er blevet trænet i det som barn.

Måske er du vokset op i et hjem, hvor du i en tidlig alder skulle tage ansvar for mange ting?

Eller hvor stemningen i hjemmet kunne skifte uforudsigeligt?

Eller hvor kritik og skæld-ud (eller stilhed og fravær af forældre) var en del af hverdagen?

I så fald har du formentligt udviklet nogle stærke antenner for, hvordan andre mennesker har det. Og du har lært, at – for at passe på dig selv – må du handle på dét, du mærker og tror, at andre mennesker har brug for, at du gør.

Dette mønster var en vigtig del af at passe på dig selv, da du var barn.

Men som voksen står det i vejen for at kunne mærke dig selv og pejle efter dit eget indre.

Ofte skaber dette mønster også en del mudder i dine nære relationer. For når du handler på det, du tror, andre har brug for, har andre typisk svært ved at mærke dig. Og så handler de på måder overfor dig, som ikke nødvendigvis er gavnlige for dig. En kedelig cirkel.

logo Rikke Papsøe

Vejen tilbage til at mærke sig selv

Ligegyldigt hvilken vej du har taget væk fra dig selv, kan også du finde vejen tilbage. Det er som oftest ikke piece of cake - men det er arbejdet værd! Der er så megen varme, glæde, styrke, ro, selvværd og livstilfredshed at hente i at kunne mærke sig selv og handle på det, du mærker.

Derfor træner vi din mærk-dig-selv-muskel igennem hele forløbet af ”Selvværd – hver dag” .

Vi starter med, at du får lagt et basalt fysisk og psykisk grundlag for at kunne mærke dig selv - gennem gode vaner og daglige øvelser, der giver dig kontakt til dig selv og din krop.

Vi træner dernæst kontakt til dig selv gennem fokuseret opmærksomhed på dine tanker og dine følelser.

Du bliver opmærksom på og i stand til at stoppe de tankemønstre, der tager dig væk fra at mærke dig selv.

Gennem hele forløbet har du adgang til en stor værktøjskasse, som jeg i denne omgang har opgraderet forløbet med. Dér finder du forskellige øvelser på lyd og video, der hjælper dig til både at mærke efter og at håndtere dét, du mærker - så du ikke bliver overvældet, men kan finde tilbage til en ro og et rart sted at være.

Du bliver altså trænet i at opdage dig selv (igen).

Du lærer dig selv at kende bedre.

Du finder ind til, hvad du synes, mener, og har lyst til.

Du finder ind til det, der er vigtigt for dig.

Du finder en ro i og tro på dig selv.

Fortrydelsen gør ondt

Det gør ondt at kigge tilbage på et liv, der stak af i en forkert retning.

”Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at leve det liv, jeg selv havde lyst til, og ikke det liv (jeg troede) andre forventede af mig”. 

Når døden står for døren, er det netop denne fortrydelse, vi mennesker oftest tilkendegiver at have.

Sådan skriver den australske sygeplejerske, Bronnie Mare i en blogpost – der senere blev til bogen ”The Top Five Regrets of The Dying”. Bogen er baseret på hendes arbejde som sygeplejerske, der tog sig af døende mennesker i deres sidste dage og uger af deres liv.

Når vi står foran at vide, at det hele er slut om lidt, bliver det pludseligt tydeligt, hvor mange drømme og behov vi kunne have forfulgt, hvis vi havde mærket os selv og turdet handle på det, vi mærkede.

Jeg vil meget gerne vise dig vejen tilbage til dig selv.

Jeg afholder Selvværd - hver dag to gange om året. Vil du se næste holds startdato og sikre dig en plads, kan du skrive dig op på ventelisten lige her.

Kærligst,

Rikke Papsøe signatur

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *