Ikke-kategoriseret

At fylde mindst muligt – om kropsidealer og sociale medier

Kort og godt om kropsidealer og sociale medier. Hvad vis ser på de sociale medier, påvirker os. Mange unge - især kvinder - slås med kroppen efter en tur på de sociale medier.

Hver gang folkeskolens ældste klasser har projektuge, bliver jeg kimet ned af skoleelever. De vil gerne stille mig spørgsmål om kropsidealer og sociale medier. De vil gerne forstå, hvordan de kroppe, de ser på sociale medier, påvirker deres egne tanker om egen krop.

For nogle måneder siden blev jeg ringet op at nogle elever fra Next, som ville have hjælp til en eksamensopgave. De var ved at sammensætte en tv-produktion, og de ville have mig med til at debattere kropsidealer og sociale medier.

Dét kom der et rigtigt fint stykke tv ud af – i bedste DR-stil med interviews, reportage og debat. Du kan se det lige her på programmets Facebook-side. (Hvis du kun vil se den debat, jeg er med i, skal du spole ca. 20 minutter ind i programmet - men jeg synes, du skal se hele programmet!)

Kort og godt om kropsidealer og sociale medier. Hvad vis ser på de sociale medier, påvirker os. Mange unge - især kvinder - slås med kroppen efter en tur på de sociale medier.

Ikke kun de unge

Det er ikke kun de unge, der har negative tanker om deres kroppe efter en tur på sociale medier (lige som det heller ikke kun er børn og unge, der bliver påvirket generelt af brugen af sociale medier).

Vi bliver i alle aldre påvirket af manglen på mangfoldighed blandt de kroppe, vi kan kigge på i både magasiner og på vores SoMe-feeds. I både de ”gamle” medier og på de nye, sociale medier, er der nemlig i lang tid kun én type kvindekrop, der er blevet vist.

Denne ensidighed påvirker vores idé om, hvad der er normalt – og hvad der er opnåeligt. Det gør det svært at have det ok med sin krop, hvis man har en anden størrelse end slank, høj og langbenet – hvilket er ærgerligt, siden dette look er uopnåeligt for de fleste.

Tidens kropsideal får mange (hvis ikke alle?) kvinder til at indføre diverse restriktioner og regimer i deres liv, som begrænser dem og deres livsudfoldelse.

Kropsidealer og sociale medier: At fylde mindst muligt

Det eksisterende kropsideal ærgrer mig allermest, fordi det betyder, at de fleste kvinder arbejder i retning af at fylde så lidt som muligt. Øv! Det er ikke godt for hverken kvinderne selv eller samfundet.

Lige præcis i dag er det faktisk 100 år siden, at den første kvinde stillede sig på talerstolen i Folketingssalen. Vildt, ikke? Kun 100 år siden en kvinde fik lov til at indtage sin plads dér.

Det halter med ligestilling – og ligeværd – mellem mænd og kvinder på mange områder stadigvæk. Og det hjælper ikke, at tidens kropsideal for kvinder fører til, at vi kvinder er optagede af at gøre vores kroppe så små som mulige.

lavt selvværd behandling

Skift perspektiv

Jeg havde på et tidspunkt en kvindelig klient i midten af 40’erne i terapi. Hun havde længe bokset med selvværdet og hendes syn på egen krop. Hun sagde to ting, som især satte sig fast hos mig:

”Spild af tid!”

Nu hvor hun var nået til det tidspunkt i livet, hvor hendes krop begyndte at forfalde, blev hun overvældet af ærgrelse. Hun følte det som et enormt spild af tid at have brugt sine 20’ere og 30’ere på at skælde ud på og være vred på sin krop, og forsøge på alle mulige måder at skjule eller optimere særlige områder af sin krop. ”Hvorfor fejrede jeg den ikke dengang, hvor den netop var så fin og funktionsdygtig, som den nogensinde ville blive?!” sagde hun med ærgrelse.

At opleve kroppen ældes flyttede hendes perspektiv fra skæld-ud til omsorg for egen krop. Nu hvor den begyndte at forfalde, kunne hun se, at den egentlig var god nok, som den var. Ikke perfekt – men god nok.

Harder, better, faster, stronger

Denne kvindelige klient havde også et træningsmotto, som jeg har taget med mig. Hver gang hun skulle motivere sig selv til at træne, hørte hun Kanye West ”Stronger”. Jeg er på ingen måde fan af Kanye West, men også for mig giver det enormt god mening at skråle: ”Harder, better, faster, stronger!”, når jeg vil motivere mig selv til at træne.

For det er jo dét, træning og kropspleje bør handle om – at vedligeholde kroppen ved at gøre den stærk og hurtig. Dette perspektivskifte er også et af de mest powerfulde, jeg kender, for at få et bedre forhold til sin krop: Nemlig at skifte fokus fra, hvordan kroppen ser ud, til hvad kroppen KAN.

(I øvrigt er det en Daft Punk-sang, Kanye har stjålet netop ”harder, better, faster, stronger” fra. Det hjælper lidt.)

Hvordan passer du på dit forhold til din krop?

Kærligst,

Rikke Papsøe signatur

P.S.: Det er  ikke kun skoleelever, der ringer til mig for at tale om kropsidealer og sociale medier. Journalister er også optaget af spørgsmålet om, hvordan kropsidealer på sociale medier påvirker selvværdet. Derfor har jeg medvirket i en række artikler om emnet. Du kan bl.a. læse med her, hvor en 15-årig pige forsøger at forstå, hvorfor hun ikke kan lide sin krop. Og her i denne artikel i WOMAN om, hvordan 61 % af adspurgte unge kvinder overvejer en kosmetisk operation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *