Tro på dig selv

“Du skal bare tro på dig selv!”, er ofte andre menneskers gode råd til dig, der kæmper med selvværdet.

“Okay så!”, tænker du måske, “- men hvordan i alverden gør man det?”

Det skriver jeg om lige her!

Inden da skal vi dog omkring et par vigtige pointer om det at tro på sig selv.

→ Først skal vi forstå, hvad “at tro på dig selv” egentligt betyder.

→ Så er vi nødt til at buste en særlig myte om at tro på sig selv.

→ Derefter får du et enkelt bud på, hvorfor du har svært ved at tro på dig selv

→ Til sidst finder du (som skrevet) ud af, hvad der skal til for, at du kan lære at tro på dig selv. Det er nemlig formentligt ikke helt, som du tror…

lavt selvværd behandling

Hvad betyder det at tro på sig selv?

Her til en start har vi brug for at forstå, hvad det at tro på sig selv egentligt betyder.

Når du tror på dig selv, stoler du på dine egne evner og færdigheder. Du tror på, at du kan træffe de rigtige beslutninger for dig selv og dit liv – og at dine evner og færdigheder kan føre dig derhen, hvor du gerne vil.

Du stoler altså på, at du er i stand til både at overveje, hvad du skal gøre, vælge, hvilken vej, du vil gå, og handle dig i den retning.

 

At tro på dig selv ser ikke sådan her ud

Så langt, så godt.

Og nu kommer vi så til myten om at tro på dig selv:

Mange mennesker (især med lavt selvværd) kommer fejlagtigt til at forestille sig, at livet udspiller sig på en helt særlig måde for dem, der tror på sig selv.

De forestiller sig fejlagtigt at:

At tro på sig selv er en konstant.

At dem, der tror på sig selv, gør det konstant og konsekvent og til evig tid.

At de aldrig tvivler, men altid er i stand til at overveje, hvad de skal gøre, vælge den korrekte vej at gå, OG handle sig selv i den retning.

Sådan er det ikke. Og det ved du også godt rationelt.

Men som altid kan følelserne komme til at stikke af, og du kan komme til at tro, at det forholder sig sådan.

Det gør det bare ikke.

Derfor skal du heller ikke selv sigte mod konstant at tro på dig selv, når du går i gang med at arbejde med det.

(Og det tager da brodden lidt fra, hvor uopnåeligt det ellers kan virke, ikke? 😊)

Alle mennesker tvivler til tider. Alle mennesker har svært ved at træffe beslutninger til tider. Alle mennesker tvivler på deres egne evner til at kunne få det, de vil. Til tider.

Det vil du også komme til, når du når derhen, hvor du tror på dig selv.

Forskellen ligger i, om en manglende tro på dig selv lammer dig – eller om du med en tro på dig selv som oftest kan overveje, vælge og handle dig i en positiv retning.

 

Tro på dig selv. Okay, så! Men hvordan gør man det?!

Grunden til, at du ikke tror på dig selv

Nu er vi nået til at prøve at forstå, hvordan det kan være, at du ikke tror på dig selv – lige nu.

Det kan der være forskellige grunde til.

Her vil jeg blot nævne én enkelt, og den er:

Måske kender du slet ikke dig selv?

At kende dig selv er nemlig forudsætningen for at tro på dig selv.

For hvis du ikke kender dig selv – hvis du ikke ved, hvad du kan lide, og hvad der er vigtigt for dig – hvordan skal du så kunne træffe en beslutning, der er god for dig?

Det er slet og ret ikke muligt.

Men hvordan er det blevet sådan, at du mangler kendskab til dig selv?

 

Manglende kendskab til dig selv opstår sådan her

Som børn har vi brug for at lære både at forstå andre mennesker og os selv.

Vi har brug for at orientere os udad for at lære at aflæse andre mennesker.

Og vi har brug for at orientere os indad for at lære at aflæse os selv.

I nogle familier bliver barnet nødt til at prioritere den ydre orientering frem for den indre.

Det er i familier, hvor forældrenes følelser og ve og vel har fyldt mere end barnets (af den ene eller den anden grund).

I nogle familier kommer mors eller fars humør fx til at være bestemmende for stemningen i hele familien. For atmosfæren i hjemmet.

Det er ikke et rart miljø for et barn at være i – og det skaber en nødvendighed i barnet af at være mere ydreorienteret end indreorienteret.

Barnet er afhængig af sine voksne for sin overlevelse – også den følelsesmæssige.

For barnet bliver det derfor banebrydende nødvendigt – og det allervigtigste – at lære at aflæse andre mennesker, fremfor at aflæse sig selv.

Disse børn udvikler således nogle stærke antenner for, hvordan andre mennesker har det.

(Måske du har hørt udtrykket antennebarn?)

Udviklingen af de stærke ydre antenner prioriteres over de indre antenner.

Barnet bliver ikke inviteret til – med støtte fra de voksnes kærlige opmærksomhed – at orientere sig indad for at lære sig selv at kende.

Barnet finder ikke ud af: Hvad kan jeg lide? Hvad synes jeg om? Hvad er vigtigt for mig?

På den måde kan man ende med at blive en voksen, der ikke kender sig selv særligt godt.

 

lavt selvværd behandling

Sådan lærer du at tro på dig selv

Forudsætningen for at lære at tro på dig selv er altså, at du først lærer dig selv at kende.

Selvom dine antenner ikke blev udviklet tidligt i livet, kan du tænde for dem nu.

Det er aldrig for sent at lære dig selv at kende! ❤️

Og det interessante er, at dit indre faktisk står klar til at sende dig beskeder, så snart du åbner for radiokanalen 🤩

Det viser min erfaring mig fra samtaler med hundredevis af mennesker – og min egen erfaring med at lære mig selv bedre at kende.

Din krop og dit sind kvitterer med et “ja tak!”, når du begynder at orientere dig indad.

Og denne indre orientering – det bedre kendskab til dig selv – gør dig ikke bare i stand til at tro på dig selv.

Det gør også så meget andet godt for dig.

Og jeg kender vejen dertil ⤵️

Forløbet, der giver dig selvindsigt og tro på dig selv

Der er én ting, du er nødt til at gøre for at lære dig selv bedre at kende. Du kommer ikke udenom den. Den er en klar forudsætning for at kunne kigge indad og forstå dig selv.

Og det er:

At sænke farten.

At lære dig selv bedre at kende, forudsætter langsomhed.

Selvindsigt kræver, at du sætter tempoet ned og lytter indad.

Det er kropumuligt at lytte til dig selv på farten – især i starten.

At åbne for radiokanalen til dit indre og lade den begynde at sende dig beskeder om, hvem du er, og hvad du synes om, kan ikke lade sig gøre, hvis du hele tiden er i aktivitet (som de fleste af os er i den tid, vi lever i!).

Derfor skal du begynde at introducere pauser i dit liv. Ægte pauser, der gør indsigt i dig selv mulig.

Hvad du skal gøre – hvordan du skal holde pauser og hvornår – lærer du lige her på mit selvværdsforløb.

Vi starter forløbet med at geare din krop og dit sind til selvværd. Det vil sige, at du får alle de basale forudsætninger for selvværd på plads – så du kan gå videre i forløbet og arbejde på din tro på dig selv. Uden benspænd fra din krop, dit sind – og fra manglende kendskab til dig selv.

Lyder det som noget, du kunne have brug for?

Så kan du læse mere om forløbet lige her.

Jeg afholder forløbet 2 gange årligt.

Når der ikke er åbent for tilmelding, kan du melde dig på en venteliste.

Står du på venteliste får du både mulighed for at gafle dig en af de første pladser, når jeg åbner op for tilmelding – og du får 1.000 kroner i early-bird-rabat.

Du kan tilmelde dig ventelisten lige her.

 

KH

Rikke Papsøe signatur

Leave A Comment

Beslægtede artikler

Leave A Comment