Mor med lavt selvværd? En boganbefaling til dig!
Her får du anbefalingen af en bog!
Fuldstændigt usponsoreret.
Der er ingen, der har vredet armen om på mig for at skrive det her. Næh, jeg skriver det, simpelthen fordi jeg mener, at du har brug for at læse denne bog.
Anbefalingen går ud til dig, der er mor, som på et eller andet tidspunkt har syntes, at det godt kunne være lidt svært – det dér med at være blevet mor.
Hvis du har oplevet:
→ At du ikke rigtigt kunne kende dig selv efter fødslen af dit første barn?
→ At selvværdet begyndte at skrænte, efter indtoget af børn i dit liv?
→ At du var i tvivl om, hvad du nu skulle, burde, ønskede dig, havde lyst til?
→ At du begyndte at tvivle på dig selv og dine evner (som mor, medarbejder, kæreste…)?
→ At du ikke rigtigt vidste, hvem f***en du var eller skulle være?
Så har du brug for at læse den bog, jeg anbefaler i dag!
Det drejer sig om denne her fine sag ⤵️
Et af livets store regnestykker
”Det store regnestykke” udkom i maj i år, og er skrevet og ikke mindst tegnet af illustratoren Line Jensen. Hvis du ikke er stødt på den i mediebilledet hen over sommeren, er det muligvis fordi du har været på Mars. Jeg er i hvert fald faldet over bogen (og Line) adskillige gange. Især har der været mange gode anmeldelser af bogen.
Bogen bliver simpelthen rost til skyerne. Og det er fortjener Line fuldt ud! Jeg er vild med hendes tegninger! Af flere årsager:
Hvordan går det her op?!
Som titlen antyder, handler ”Det store regnestykke” om et af livets store regnestykker. Nemlig hvordan man som familie får livet til at glide, når en barsel slutter, og to voksne mennesker går på arbejde, alt imens børn skal hentes, bliver syge, får hysteriske flip, osv.
Line har en evne til at spidde de situationer, der følger med dette logistiskhelvede. Hun illustrerer på fineste vis, hvorfor det egentligt er så svært at bevare overblikket (og fornuften), når to bliver til tre, fire eller fem.
Se bare her ⤵️
Hvem er jeg – nu? Og hvordan har jeg det egentligt?
Dét Line også kan med sine tegninger, er at illustrere overgangen mellem at være blevet mor og alt det, der kommer bagefter.
Den overgang, der ofte får selvbilledet og selvværdet til at ryste, og selvusikkerheden til at stige (hvilket også denne store undersøgelse af norske mødre illustrerer).
Line viser det bl.a. sådan her:
Og sådan her:
Og sådan her:
Men hvorfor er det nu, at det at blive mor ryster selvværdet så meget for mange af os?
Jeg tror, det har mange årsager:
- For det første: Det er vildt og voldsomt at blive forælder til et lille menneske fra den ene dag til den anden! Det ville være mærkeligt, hvis ikke det rystede dig bare en lille smule. Det ville også være mærkeligt (og lidt trist), hvis du ikke bare en gang imellem spurgte dig selv, om du nu også gør det job godt nok.
- Derudover forstyrrer den massive søvnmangel, der følger med småbørn, evnen til at tænke to sammenhængende tanker – for slet ikke at tale om evnen til at holde fast i selvbillede og selvværd.
- Der er også det ved det, at alle mener noget om dit moderskab. På lige præcis dette område af livet skorter det så absolut ikke på gode råd. Fra nær og fjern. Fra bedsteforældre, veninder, onkler, tanter, mennesker på gaden og diverse aviser og blade. (Det har du sikkert allerede erfaret.) Og det ER svært at føle dig god nok, hvis Tante Anna hele tiden fortæller dig, at fuldamning er det bedste, når din baby får flaske. Eller hvis Farmoren rynker på næsen af, at du har valgt samsovning. Deruodver stikker alle de ”gode” råde som regel i vidt forskellige retninger. Det gør det ekstra svært at finde frem til, hvad DU mener, er det rigtige at gøre, at holde fast i det, og ikke mindst at have det ok med det, du gør.
- Og så kommer der hele det dér arbejde med at justere identiteten ind efter, at du nu er blevet mor. Hvis du tidligere fx har hængt dit selvværd op på arbejdspræstationer, og du nu oplever ikke i samme grad at kunne (eller ville prioritere) at jagte disse præstationer, kommer selvværdet nemt til at skrænte. For en periode.
- Vigtigt er det også at nævne, at der igennem de senere årtier er opstået en (fuldstændigt forkert) idé om, at der er et én-til-én-forhold mellem dét, du gør som forælder, og den fremtid, dit barn får. Sikken et pres!! (Idéen hedder forældredeterminisme, og det har jeg skrevet om andetsteds.)
Nå, nok om den svære – men også dejlige overgang – til at være mor samtidigt med alt det andet, du også er.
Tilbage til Lines bog:
Og hvad med denne her:
Du er ikke alene
Når jeg synes, at du skal læse Lines bog, er det ikke kun for at give dig muligheden for nogle gode grin. Det er også, fordi Line gennem sine tegninger formår at give du og jeg noget af det, vi har allermest brug for, når vi bøvler: Nemlig viden om, at vi ikke er alene. Du er ikke alene om at synes, at (familie)livet nogle gange er pivtræls og bøvlet. Du er ikke alene om at prøve at navigere imellem, hvad du selv synes, og hvad andre synes. Du er ikke alene om at have brug for at finde tilbage til dig selv og dit selvværd, efter du er blevet mor.
Nyd Lines bog (som du finder lige her)!
Kærlig hilsen
P.S.:
Faktisk er ”Det store regnestykke” ikke er Lines første bog. For et par år siden udkom nemlig Lines første bog, der hedder ”Hver dag starter det forfra”. Den har lige så mange skønne illustrationer af livet som (småbørns)mor, som “Det store regnestykke” har. Og og og! Line er værd at følge på Instagram, hvor hun næsten dagligt poster ting, der enten får dig til at trække på smilebåndet, varmes indeni, eller skraldgrine. Find hende her.
Beslægtede artikler