Dagens citatspiration handler om noget, vi ofte glemmer i den tid, vi lever i.
Og som mennesker, der kæmper med selvværdet, især har tendens til at glemme.
Det er en top-nederen forglemmelse!
For når du glemmer det, jeg vil minde dig om i dag, fodres dit lave selvværd.
Lidt som at blive slået på, når du allerede ligger ned 😞
Hvis du genkender noget af det følgende, er dagens citat til dig ❤️
Er alting altid din skyld?
Jeg oplever det igen og igen i de samtaler, jeg har, med de mennesker, der deltager på mine online forløb eller kommer i terapi hos mig.
At de reagerer på en bestemt måde, når noget går galt i deres liv - eller når tingene ikke går, som de ønsker det.
De peger pilen indad.
Kender du det?
At du ender det samme sted, når tingene har ikke løst sig - eller du har ikke fået det bedre - eller du er ikke kommet videre?
Du ender netop det sted, hvor du bebrejder dig selv?
Du fortæller dig selv, at det er, fordi du er:
For doven?
Uintelligent?
Dum?
Slet og ret ikk god nok til at skabe det liv, du ønsker?
Eller måske bebrejder du dig selv, at du har truffet de forkerte beslutninger?
At du altid træffer de forkerte beslutninger, og det er derfor, du ikke lykkedes med at få det bedre?
At uanset hvad der sker i dit liv, så er det altid din skyld?
Hvis du kan genkende noget af ovenstående, så er dagens citat til dig ⤵️
Indsigten afhænger af udsigten
Mange siger, at udsigten afhænger af indsigten.
At den måde, du ser verden på, afhænger af, hvad du ved om og synes om dig selv.
At du anskuer andre mennesker og dine omgivelser ud fra, hvordan du har det med dig selv.
Dette er ganske sandt.
Men noget bliver glemt i den ligning.
Nemlig, at også:
Indsigten afhænger af udsigten.
Dine relationer og omgivelser er med til at bestemme, hvad du tænker, føler og synes om dig selv.
Du er aldrig eneskaber af dit selvbillede (og din verdensforståelse).
Det skaber du hele tiden sammen med andre mennesker - i de omgivelser, du befinder dig i.
Hvis du bliver ved med at pege pilen indad og gøre dig selv fuldt ansvarlig for al dårligdom i dit liv, så har du glemt at kigge ud af.
Så er det tid til at undersøge din udsigt.
Hvordan ser din udsigt ud i dag?
Næste gang du lander i at pege pilen indad og skylde al skyld på dig selv, kan du i stedet vende blikket udad.
Du kan spørge dig selv:
Hvad sker der rundt omkring mig lige nu, som kan være med til at forklare, hvorfor tingene går galt - hvorfor jeg ikke har fået det bedre - hvorfor jeg ikke er kommet videre?
Som regel finder du forklaringer i din udsigt.
Noget i dine relationer eller omgivelser holder på bremsen, så du ikke får det bedre.
→ Måske knaser det i en af dine relationer?
→ Måske afløses én travl periode på arbejdet af den næste? Så du ikke når at trække vejret.
→ Måske kæmper dine børn lige nu, og derfor er der ikke overskud til dig selv?
→ Måske er dine gamle forældre begyndt at trække på dig - mere end du lige havde lagt mærke til?
→ Måske er det psykiske arbejdsmiljø på dit job stille og roligt gået ned ad bakke?
Når du kigger ud, tager du presset fra dig selv. Hvilket er godt! For det er et pres, der ikke hjælper dig til at komme videre.
Når du undersøger din udsigt, går du væk fra den fuldkommen urealistiske forestilling, at du er eneansvarlig for al dårligdom i dit liv.
Og så åbner der sig flere handlemuligheder for dig.
Handlemuligheder, der ikke kun handler om, at du skal tage dig sammen og gøre det bedre.
Den måde at gå til dine problemer på, åbner op - i stedet for at lukke ned. Og det giver håb, ikke? 💚
Skriv gerne i kommentarfeltet, hvad du opdager, når du lige nu kigger ud på din udsigt ↓
KH
