Sådan finder du en god psykolog

Find psykolog sådan. Sådan finder du en god psykolog. Brug forskning i terapi til at finde en god psykolog.

”Hvordan finder man en god psykolog?”

Det spørgsmål har jeg fået et utal af gange gennem mine over 10 år som psykolog.

Helt forståeligt.

Når du har det skidt, har du brug for hjælp – nu! Og når du så sætter dig til tasterne og finder ud af, hvor svært det er at finde rundt i junglen af psykologer, kan du blive helt opgivende.

Derfor har jeg lavet dette blogindlæg til dig.

Her bruger jeg forskning i psykoterapi til at guide dig til at finde en god psykolog.

Vi ved nemlig en masse om, hvad der får terapi til at virke godt som behandlingsform. Denne viden kan du bruge til at guide dig selv i projekt ”find psykolog”.

Find din psykolog sådan!

For at du kan vide, hvad du skal gå efter, når du vil finde en god psykolog, har du altså brug for at vide lidt om terapi først.

Hvordan virker det egentligt?

Hvad er det, der skal være på plads, for at psykoterapi virker?

Dét gennemgår jeg her, og jeg viser dig, hvordan du kan bruge hver bid forskning til for det første at vælge en god psykolog, og for det andet: Til at vurdere, om du har fundet en god psykolog, når du er kommet i gang med terapien.

lavt selvværd behandling

Sådan virker terapi

Siden psykologi opstod som videnskab i starten af 1900-tallet, har man undersøgt terapi. Hvad er terapi egentligt? Og hvordan virker det?

Ligesom i enhver anden videnskab er der delte meninger om, hvorfor og hvordan psykoterapi virker. En af psykoterapiforskningens ’grand old men’, Bruce Wampold, har forsøgt at samle alt det, vi ved om terapi, i en model, der viser, hvordan terapi virker. Den kalder han ”Den kontekstuelle model” – og den indvier jeg dig i her.

Tre veje til bedring – og et altafgørende fundament

Der findes tre veje, der leder dig til at få det bedre igennem terapi. Når alle tre veje er tilstede i et terapiforløb, udløses terapiens fulde potentiale som behandlingsform.

De tre veje er:

  1. En varm, tillidsfuld relation
  2. Ændring af forventninger
  3. Nye handlinger

Allerførst skal fundamentet for terapien dog være på plads.

Det kommer her:

Fundamentet for terapi: En god relation

En tillidsfuld relation mellem dig og din psykolog er en absolut nødvendighed for, at terapi virker.

Relationen er fundamentet for terapi som behandlingsform.

Hvad betyder det i praksis?

Jo, det betyder, at du indledningsvis skal stole på og have tillid til den psykolog, du vælger.

Du skal have en fornemmelse af, at her har du en person, hvis ekspertise du kan stole på. Og du skal have en begyndende tillid til, at her bliver du behandlet ordentligt.

Betyder det, at du fra dét sekund, du sætter dig i stolen hos psykologen, oplever 100 % tryghed og tillid? Nej, det gør det ikke. Mange af os møder nye mennesker mere eller mindre tilbageholdende – og det er ganske fint (måske endda klogt) ikke at stole 100 % på et menneske, du lige har mødt.

Men du skal fra første samtale opleve en gryende tillid til psykologen som person og ekspert.

Hvordan kan jeg bruge dette i projekt ”find psykolog”?

Læs om forskellige psykologer på deres hjemmesider.

Mærk efter, når du læser deres tekster, og spørg dig selv: Stoler jeg på denne person? Vækker denne psykolog umiddelbart min tillid? Har jeg fidus til denne person? Føler jeg mig umiddelbart set og forstået i psykologens tekster?

Dette er et godt første pejlemærke for dig i projekt ”find en god psykolog”!

Og nu til de tre veje, som skaber forandring for dig i terapi:

Find psykolog sådan. Sådan finder du en god psykolog. Brug forskning i terapi til at finde en god psykolog.

1. En varm, tryg relation

En god relation mellem klient og psykolog er ikke kun fundamentet for terapi som behandlingsform. Relationen er i sig selvfaktisk også én af vejene til bedring.

Hvordan nu det?

Jo, det skyldes, at vi mennesker er sociale dyr. Vi er ikke skabt til isolation eller til at skulle klare os selv helt alene. Vi er derimod skabt til at være dybt forbundet til andre mennesker. Vi er skabt til problemløsning i flok.

Vi har brug for hinanden.

At have relationer til andre mennesker er lige så nødvendigt for vores fysiske og psykiske sundhed som vand og mad er for vores overlevelse.

Derfor er den relation, du har til din psykolog, helende i sig selv.

Selvom psykologen hverken er en ven eller en anden ”almindelig” relation i dit liv, er det stadig et menneske du sidder over for. Et menneske af kød og blod og med en stor og varm interesse i at hjælpe dig til at få det bedre. Den forbundethed og støtte, du finder hos din psykolog, er én af vejende til bedring for dig.

Hvordan kan jeg bruge dette i projekt ”find psykolog”?

Når du begynder i terapi, skal du opleve, at du bliver set, forstået og respekteretaf psykologen som den person, du er.

For at få opbygget en god, tillidsfuld relation mellem jer, er det nemlig vigtigt, at psykologen møder dig empatisk. Det betyder, at du kan mærke, at psykologen er villig til og interesseret at finde ud af, hvordan det føles at gå gennem verden i netop dinesko.Du skal opleve, at psykologen forstår dig og dét, du går igennem – og er interesseret i at lære mere om dig.

Du skal også opleve, at du bliver hørt.

Vi ved fra psykoterapiforskningen, at forholdet mellem psykolog og klient skal være karakteriseret af et samarbejde. Dvs. at din psykolog skal gå sammen med dig om at definere terapiens formål, mål og vejene hen til målet.

Du skal altså ikke føle dig tromlet af psykologens agenda, men derimod opleve, at din stemme bliver hørt, når I planlægger terapien sammen. Du skal også opleve, at dét, I laver sammen i terapien, og de eventuelle opgaver, du får med hjem mellem sessionerne, giver mening for dig – og begynder at føre dig nærmere en bedring.

Når du har været til første samtale, er det derfor en god idé at mærke efter:

Er det her en psykolog, jeg stoler på – som menneske og ekspert?

Føler jeg umiddelbart en positiv forbindelse til dette menneske?

Føler jeg mig set, hørt, forstået og respekteret sammen med dette menneske?

Vil han/hun gerne se verden gennem mine øjne og lære mig bedre at kende?

Kan du svare ja på de spørgsmål, er du og din psykolog godt i gang med sammen at skabe et stærkt fundament for forandring i dit liv.

lavt selvværd behandling

2. Ændring af forventninger

Når du leder efter en psykolog, har du som regel været igennem en længere proces selv. En proces, hvor du har forsøgt det bedste, du kunne, på at løse de udfordringer, du står i. En proces, som du nu føler, at du sidder fast i.

Her kommer psykoterapiens anden vej til bedring i spil – nemlig ændring i dine forventninger til din egen mulighed for at få det bedre.

Dine forventninger til, om du kan få det bedre, har stor betydning for, omdu kan få det bedre (dette kender du formentligt som placebo-effekten).

Lad mig forklare, hvordan det ser ud i terapi:

Når vi mennesker kæmper psykisk, bærer vi ofte rundt på nogle ikke særligt gode forklaringer på, hvorforvi kæmper. Forklaringerne er ikke særligt gode, fordi de ikke efterlader os nogen løsningsmuligheder. Eller fordi forklaringerne inviterer os til at gøre ting, der bare får os til at få det værre.

Hvis du fx kæmper med lavt selvværd, stress, depression eller angst, kan du tænker, at det er fordi, der er noget galt med dig. Sådan en forklaring efterlader dig ikke mange løsningsmuligheder. For hvis det er mig, den er gal med, kan jeg vel ikke få det bedre?Denne forklaring og manglen på løsningsmuligheder fører dig højst sandsynlig til at få det endnu værre. Ligesom også dine mislykkede forsøg på at få det bedre, virker demoraliserende på dig.

Når du så kommer i terapi, er du i gang med at skabe nye løsningsmuligheder for dig selv. Du gør noget! Du bryder fastlåsheden ved at hente hjælp fra en anden. (Dette er faktisk grunden til, at mange mennesker mærker bedring, når de har booket en første samtale, men ikke engang har været i terapi endnu. Selve det at række ud efter hjælp hjælper!)

I terapien ændres dine forventninger til dit eget bedringspotentiale også af, at psykologen udvider din forklaringshorisont. Psykologen vil hjælpe dig med at forstå, at der er gode grundetil, at du kæmper, som du gør – og at dine udfordringer ikke skyldes, at der er noget fundamentalt galt med dig.

Psykologen vil også bruge sin store viden om mennesker og mental sundhed til at vise dig, at der er forskellige løsninger på netop det, du kæmper med. Der findes mange ting, som du og I kan foretage jer sammen, der vil gøre, at du får det bedre.

Alt dette hjælper dig til at mærke håb. Håb for og forventninger til, at du kan få det bedre. Og en gryende tro på, at du har det, der skal til, for at få det bedre.

Hvordan kan jeg bruge dette i projekt ”find psykolog”?

Allerede efter første samtale skal du kunne mærke håb for, at du kan få det bedre ved at samarbejde med netop denne psykolog.

Du skal også opleve, at jeres fælles forståelse af dine psykiske udfordringer og for løsningsmulighederne, giver mening for dig.

Du vil ikke opleve, at alle dine problemer er løst – at du er ”fixet” efter en enkelt samtale. Sådan er det sjældent. Men du skal mærke håb for, at du og psykologen kan skabe forbedring for dig.

I mange tilfælde vil du dog også allerede efter første samtale kunne mærke en lettelse: At du faktisk har det bedre.

Mærker du håb og en begyndende lettelse efter første samtale, har du valgt din psykolog godt.

Find psykolog sådan. Sådan finder du en god psykolog. Brug forskning i terapi til at finde en god psykolog.

3. Nye handlinger

Den tredje vej til bedring gennem terapi består af, at du begynder at gøre noget andet, end du plejer. Når du gennem terapien begynder at handle på måder i dit liv, der er bedre for dig, er du for alvor i gang med at få det fulde udbytte af terapi som behandlingsform.

I jeres indledende samtaler vil psykologen først hjælpe dig til at få øje på, hvornår det går i fisk for dig i dit liv. Hvornår og hvordan ender du de steder, der ikke er gode for dig?

Når I sammen begynder at få et klarere billede af dette, vil psykologen med sin store viden om psykisk sundhed hjælpe dig til at få øje på, hvad du kan gøre, som er bedre for dig.

Hvilke handlinger kan du foretage, som fører dig til at trives bedre? Hvilke handlinger kan føre dig i retning af et liv, du er mere tilfreds med?

Med handlinger mener jeg både usynlige og synlige handlinger.

Usynlige handlinger er handlinger, du foretager inden i dig, fx ændring af tankemønstre, ændring i følelseshåndtering, mm.

Med synlige handlinger mener jeg alt det, der er umiddelbart synligt for andre mennesker også. Det kunne fx være at skabe stærkere forbindelser til andre mennesker ved at invitere flere hjem til dig. Eller at tage en tur i elevatoren, selvom du faktisk længe har været bange for det.

Sammen skal du og psykologen arbejde med at skabe nye handlemønstre, der er bedre for dig.

Hvordan kan jeg bruge dette i projekt ”find psykolog”?

En god psykolog hjælper dig i gang med at foretage andre handlinger i dit liv. Sammen lægger I en plan for både, hvad I foretager jer i terapien, og hvad du skal foretage dig mellem sessioner.

En god psykolog hjælper dig også med at få øje på alt det, du allerede gør, der virker rigtigt godt i dit liv.

Når vi har det skidt som mennesker, kan vi ofte blive helt blinde på det, der går godt – og blinde på vores egne problemløsningsevner. En god psykolog ”pudser dine briller” og hjælper dig til at få øje på dine egne færdigheder, der hjælper dig i retning af et liv, du er tilfreds med.

Du skal opleve, at planen for jeres fælles arbejde og for dit eget arbejde med dig selv mellem sessionerne giver mening for dig. Du skal kunne se fidusen i de nye ting, du begynder at gøre – og du skal begynde at mærke en effekt af dem.

Igen er det sjældent quickfixes, du opnår gennem terapi. Forandring kommer typisk over tid. Men igen skal du kunne mærke fremdrift hurtigt snarere end sent, når du starter op i terapi. Det behøver ikke tage måneder og år, før du får det bedre.

Giver jeres fælles plan og arbejde mening for dig, og mærker du fremdrift i terapien, har du valgt din psykolog godt.

God jagt!

Så!

Nu håber jeg, at du er bedre rustet til at finde en god psykolog for netop dig.

God jagt!

Kærligst,

Rikke Papsøe signatur

P.S.: Er du nysgerrig på, hvordan jeg laver terapi? Det kan du læse mere om her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *