Hvordan samfundet giver dig dårligt selvværd

Selvværd er ikke bare en størrelse, der bor inden i dig, som ser ud på samme måde uanset tid og sted. Dit selvværd påvirkes af det samfund, du lever i. Når jeg taler med folk om dårligt selvværd, er sammenhængen mellem selvværd og samfund typisk glemt. Det er helt forståeligt: Dårligt selvværd giver tunnelsyn. Men forglemmelsen får det dårlige selvværd til at spinne ud af kontrol og ned ad bakke.

Derfor skriver jeg i dag og i næste uge om, hvordan samfundet giver dig dårligt selvværd – og hvad du kan gøre ved det.

Er jeg rigtig eller forkert?

Selvværd handler om at opleve sig som noget værd. Er jeg noget værd som menneske? Er jeg ok? Er jeg god nok? - men god nok i forhold til hvad?

I Danmark - lige som alle andre steder i verden - hersker der lige nu specifikke idéer om, hvad det vil sige at være et "rigtigt" menneske. Et ”godt” menneske. ”Normal”. Disse idéer påvirker os. De tanker, der er mulige for dig at tænke om dig selv og dit eget værd, bliver påvirket af, hvordan vi i Danmark i dag opfatter mennesker og menneskers værd generelt. Når man bokser med dårligt selvværd, oplever man sig typisk som forkert.

Lige i øjeblikket eksisterer der i vores samfund nogle idéer om, hvad rigtige mennesker kan og skal, som gør det svært at holde fast i et sundt selvværd:

Vækst, præstation, effektivitet

Det går stærkt i Danmark i disse år! Politikerne kalder vores samfund for vækstsamfund eller konkurrencesamfund. De taler om, at vi skal producere mere for at overleve som nation i verden. At vi skal arbejde mere og i længere tid for at opretholde de goder, vi har.

Du skal være effektiv

Idéerne om det ”rigtige” menneske i dag går hånd i hånd med vækst og konkurrence. Firkantet sagt er det i dag blevet normen at kunne det hele på en gang – og alt skal helst være lavet i forgårs.

Du skal:

Arbejde hårdt. Helst i et fuldtidsarbejde - uanset hvad der ellers foregår i dit liv (at du får børn, at du skal passe et ældre familiemedlem, at du gennemlever en krise, osv.).

Oven i fuldtidsarbejdet skal du kunne:

Tage dig af din familie (parforhold, børn, forældre)
Dyrke og vedligeholde venskaber
Dyrke fritidsinteresser
Have styr på din krop (træning og spise sundt)
Overveje dit næste karriere-træk
… (indsæt selv!)

Du skal præstere

På alle ovenstående arenaer skal du præstere – job- og familiemæssigt, i fritiden, med kroppen. Du skal sætte dig nogle mål, jagte dem – og ikke mindst vise resultatet frem (bl.a. på de sociale medier). Du skal være dit bedste selv – og så lige klare det lidt bedre næste gang.

Du må ikke stå stille

Pauser og at tage den med ro er no-go. Det er, som om de fleste af os har internaliseret den fremdriftsreform, som politikerne indførte på uddannelsesområdet for nogle år siden. Vækst og udvikling er et must; stagnation og stilstand en umulighed. Du skal være i konstant bevægelse – fremad mod et bedre, klogere, stærkere dig.

Dårligt selvværd isolerer os

Men hvorfor taler vi så ikke noget mere om det? Det gør vi ikke, fordi vi rammes af skam, når vi føler os forkerte.

Skam er en nederdrægtig følelse, idet den får os til at gå i skjul. Vi holder kortene på det område, vi skammer os over, endnu tættere til kroppen. ”Jeg har det fint”, svarer vi – mens vi er lige ved at kollapse.

Når vi går i skjul med vores oplevelse af at være forkert, får forkertheden frit lejde til at hive os rundt i manegen. Den trives nemlig bedst i vores indre mørke - uden for søgelyset.

Løsningen er at tale om det

Kommer der derimod spotlight på forkerthedsfølelsen, ved at du åbner op for at snakke om den - ja, så reagerer forkertheden typisk som en vampyr i sollys: Den visner og dør. Den kan ikke overleve ude i det fri.

For når vi taler om det, der er svært, begynder det svære at fylde mindre. Det holder op med at være stort og uoverskueligt. Vi får lejlighed til at erfare, at der findes andre mennesker, der har det præcis som os. Og vi får adgang til andres medfølelse med vores situation.

Alt dette er gift for forkertheden, og den kan ikke blive ved med at hænge fast i os.